I foråret klagede forældre til skoleelever om, at morgen-busruten fjernes mod Nakskov med rute 780.
Movia advarede allerede Lolland Kommune i maj måned, men der er først nu, under én uge til skolestart, blevet fundet en løsning.
Byrådsmedlem Per Kim Nielsen peger på, at administrationen har lavet lignende fejl to gange i streg, tidligere var rute 774 udsat for en lignende fejl. Han mener ikke, det er godt nok.
Alle elever udenfor skoledistriktet i Nakskov bliver dog ikke hjulpet af løsningen, da kommunen ikke har ansvar for at sikre deres adgang til uddannelse.
Lolland Kommune fjernede morgenruten fra Maribo til Nakskov, så folkeskoleelever kunne være i Nakskov til skolestart.
Administrationen havde begået en fejl, meldte byrådsmedlem Per Kim Nielsen (SF) ud. Kommunaldirektør Thomas Knudsen er lige nu fungerende direktør for Teknik og Miljø og forklarede hurtigt, at Lolland Kommune ledte efter en løsning.
- Jeg synes, at borgerne lige skulle have det svar, at vi ikke sidder og snorksover, men at vi er opmærksomme på det, sagde han dengang til Folketidende.
Gratis kørsel
Nu lyder det fra Sektorchef for Teknik og Miljø Peter Vergo, at der er fundet en løsning.
Annonce
- De berørte elever, der hører til skoledistriktet for Stormarkskolen i Nakskov, der kører vi en morgenafgang på rute 780, fra og med på
mandag, fortæller sektorchefen.
Folkeskoleeleverne, der bor indenfor Stormarkskolens distrikt får altså fremover den samme kørsel til og fra skole - ganske gratis, meddeler Peter Vergo. Samtidig må privat- og gymnasieelever gerne hoppe på bussen og gøre brug af gratiskørslen til Nakskov.
Første stop på ruten bliver ved Småhusevej ved Vesterborg.
Spring gerne på
Det er desværre ikke en løsning for de folkeskole-, gymnasie- og privatskoleelever, der bor uden for det skoledistrikt. Og det er Maria Wendelboe træt af, for hendes datter skal starte i HF i Nakskov efter ferien.
- Løsningen kommer ikke til at ændre så meget for os, siger Maria Wendelboe.
Hun skal fremover køre sin datter til Nakskov hver morgen, da familien bor i Stokkemarke, som ligger uden for busruten.
Per Kim Nielsen (SF) er ikke tilfreds med administrationens arbejde. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen
Men her har Lolland Kommune et forslag til, hvordan eleverne kan komme i skole.
- Løsningen kunne
for eksempel bestå i, at man tager sin cykel og kører hen til et af de stop [hvor bussen kører red.]. Ruten kommer til at køre
af den sædvanlige rute 780. Den starter bare ikke i Maribo, men i
Vesterborg, siger Peter Vergo og fortsætter:
- Og man er
meget velkommen til at stille sig ved et af de busstoppesteder, der er, eller
bruge et vinkestop. Så kan
man køre gratis med bussen til Nakskov med den her morgenafgang.
Annonce
Løsning til dumpekarakter
Den alternative løsning giver Maria Wendelboe ikke meget for.
- Hvis min datter skal cykle fra Stokkemarke til Vesterborg, kan hun lige så godt tage cykelstien ind til Nakskov, det give nogenlunde det samme. Noget af vejen til Vesterborg, er der ikke cykelsti, der er bare en hvid linje til cyklen i myldretiden, siger hun.
Fra Stokkemarke til Vesterborg er der godt og vel syv kilometer, hvor der er cykelsti til Bøllesmindevej, hvilket er de første to og en halv kilometer af ruten.
- Jeg synes, den er rigtigt heldig for dem, der bor i Vesterborg, men knap så heldig for os, der bor alle andre steder, konstaterer Maria Wendelboe.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Du skal være med til at bestemme: Østfalster skoldes
Sender lussing til nationalpark-plan: Lodsejere siger "Nej tak!"
Dan og Bjarne får det hele til at klappe for Lolland og Falster
Kendt kok på gæstevisit i en helt særlig uge
Ældre kede af besparelser: En enkelt snaps er en slags medicin
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Motorvej helt genåbnet efter uheld
”Manden med stokken” fik en overraskelse ved E55
Nyt om branden på sukkerfabrik