Meninger skal brydes, men stemningen er god. Foto: Ingrid Riis
Nu vender Folketidende valgmødet på hovedet: Her er det politikerne, der skal tie stille
I eftermiddag samler Folketidende spidskandidater i Guldborgsund og vælgere til et helt særligt valgmøde i Nykøbing. Her er det borgerne, der taler – og politikerne, der skal lytte.
Det Omvendte Valgmøde i Nykøbing: Borgerne får ordet
Folketidende arrangerer et unikt valgmøde i NFC Loungen, hvor vælgerne i Nykøbing får mulighed for at dele deres drømme for Lolland-Falsters fremtid, mens politikerne lytter.
Arrangementet er en del af projektet 'Dit valg. Vores Danmark', der sigter mod at bringe borgernes hverdagstemaer ind i valgkampen, og det bliver faciliteret af Tanja Nyrup Madsen.
Det bliver alt andet end et traditionelt valgmøde, når dørene i eftermiddag åbnes til NFC Loungen i Nykøbing. Her skal 13 spidskandidater lægge valgplakaterne og de faste budskaber fra sig – for i dag er det cirka 35-40 vælgere, der får ordet.
Tanja Nyrup Madsen er tidligere chefredaktør på Mandag Morgen. Hun arbejder på at styrke den demokratiske samtale og faciliterer dagens valgmøde i NFC Loungen. Foto: Ingrid Riis
Folketidende står bag arrangementet Det Omvendte Valgmøde, hvor rollerne mellem borgere og politikere vendes på hovedet. I stedet for at præsentere deres egne mærkesager, skal spidskandidaterne lytte til, hvad vælgerne drømmer om for fremtidens Lolland-Falster.
– Vi glæder os helt vildt til at afholde dette særlige arrangement i demokratiets tjeneste, hvor politikerne skal lytte, og borgerne skal tale. Jeg er sikker på, at vi får en fantastisk eftermiddag fyldt med gode input fra borgerne til, hvilke mærkesager der bør være på agendaen frem mod valget, siger Folketidendes redaktionschef, Anne Mette Thrane.
Arrangementet er en del af det landsdækkende projekt ”Dit valg. Vores Danmark”, som udspringer af Constructive Institute på Aarhus Universitet og er støttet af Velux-fonden. Mødet bliver faciliteret af Tanja Nyrup Madsen, tidligere chefredaktør på Mandag Morgen, der i dag arbejder med at styrke den demokratiske samtale gennem sit firma FriFugl.
Det omvendte valgmøde finder sted i NFC Loungen. Foto: Anne Mette Thrane
Formålet er at mindske afstanden mellem det, vælgerne oplever som vigtigt i deres hverdag, og det, der ofte bliver talt om i valgkampen. Undervejs får deltagerne mulighed for at dele deres visioner for et godt lokalsamfund – og politikerne bliver bedt om at notere, hvad de har hørt og tage det med sig videre i deres kampagner.
Annonce
Folketidende dækker selvfølgelig arrangementet og følger op på, hvordan politikerne tager borgernes budskaber med sig videre. For her handler det ikke om at råbe højest – men om at lytte bedst.
Tanja Nyrup Madsen byder velkommen til omvendt valgmøde. Foto: Anne Mette Thrane
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned