Lolland

Anne Marie Søndergaard og Victor Back gør klar til at åbne Restaurant Vejerboden i de historiske havnebygninger. Foto: Ingrid Riis

Ny restaurant på Lolland: Lokalt par overtager ikonisk havnebygning

Efter længere tids renovering står Havnebygningen i Nakskov snart klar – og parret Anne Marie Søndergaard og Victor Back er klar til at gøre de historiske omgivelser til et samlingspunkt for byen.

Offentliggjort

Havnebygningen i Nakskov har altid været et mødested for mennesker, store som små. Mens skibe i stride strømme har bragt søens folk til Nakskov, er havnearbejdere rendt rundt i de gamle lokaler for at understøtte skibene. Gods er pakket i hallerne, skibe lastet på kajen og madpakker fortæret i spisesalen.

Ny restaurant i Nakskov

Havnebygningen i Nakskov, et historisk mødested, bliver omdannet til Restaurant Vejerboden af det lokale kokkepar Anne Marie Søndergaard og Victor Back.

De ikoniske lokaler er omdannet, men historien består. Projektet Nakskov 2030, født i samarbejde mellem Lolland Kommune, Realdania og A. P. Møller Fonden, arbejder med at omdanne bygningerne til brug for mad- og museumsoplevelser.

I forsommeren 2026 lægges sidste hånd på projektet, og her står et lokalt kokkepar klar til at rykke ind.

Ny restaurant

Anne Marie Søndergaard og Victor Back er ikke ukendte for den lollandske madscene. De har gennem mange år drevet catering-virksomhed, og gør nu klar til at overtage lokalerne i den gamle havnebygning, hvor den nye Restaurant Vejerboden skal ligge.

"Vi er utroligt stolte over at have fået muligheden for at være en del af Havnebygningen. Det er en bygning med en stærk lokal historie, og når vi slår dørene op, vil vores gæster tydeligt kunne mærke den sjæl og det håndværk, der er lagt i renovere med respekt for historien," skriver Anne Marie Søndergaard i en pressemeddelelse.

Udover restauranten vil også der også blive plads til arrangementer og til at sidde udenfor med udsigt over Nakskov Havn.

Museum Lolland-Falster rykker ind i den sydøstlige længe, som omdannes til besøgscenter for "Nakskov by, havn og fjord". Centeret og dets udstillinger har et mål om at være fortællende og formidlende for Nakskovs historie til lands og til vands.