Nye regler kan få stor betydning for lokale skolebørn

Nu skal det være slut med børns mistrivsel og langvarig skolevægring. 

Et flertal på Christiansborg har lavet en aftale, der skal sikre, at børn, der mistrives, hurtigere får hjælp. 

Desuden får elever og forældre rettigheder, som betyder, at der bliver stillet flere krav om skolernes dialog med forældrene, hvis deres barn har bekymrende fravær. For eksempel vil skolelederen skulle kontakte forældrene, når en elev har mere end samlet 10 dages sygefravær og ulovligt fravær i ét kvartal. Har eleven samlet 15 dages sygefravær og ulovligt fravær i et kvartal, skal skolelederen iværksætte en støtteplan, der understøttes af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR.

Hurtig reaktion

Der er tre elementer i aftalen, som er særligt vigtige.

Elever i mistrivsel skal have tidligere hjælp. Forældre får ret til at bede om en plan for støtte og skolen skal begynde dialog med forældrene, så snart elever har fravær.

De nye regler skal skabe bedre rammer for skolernes arbejde med tidlige og forebyggende indsatser i forhold til fravær og faglig og social mistrivsel. Det skal bidrage til, at flere elever udvikler sig fagligt, trives i almenundervisningen, og færre ender i langvarigt bekymrende fravær.

- Jeg kan godt forstå tiltaget kommer, for der er brug for det. Nogle børn har svært ved at komme i skole af den ene eller anden grund og på Lolland bliver det en stor opgave. Med den sammensætning af borgere vi har, er der flere med mere end 10 procent fravær, end der er i Nordsjælland, siger Ole Frederiksen, der er leder på Rødby Skole.

Han vurderer, at ud af Rødby Skoles 305 elever har 30 til 40 af dem haft meget mere end almindeligt fravær.

- Det var ikke gået på en arbejdsplads, siger skolelederen. 

Ondt i livet

Ole Frederiksen understreger, at de fleste børn trives og har det godt.

Men der er børn, som ikke kommer i skole, fordi de har ondt i livet. Det skyldes ikke nødvendigvis skolen eller kammeraterne. Det kan være, at børnene er bekymrede for, om deres forældre drikker, eller at de har angst eller spiseforstyrrelse.

- Vi oplever børn, som har svært ved at fremlægge et projekt i klassen eller samarbejde med andre. De er ikke vant til at gå på kompromis og er ikke trænede i at indgå i sociale relationer, fordi de er så meget på skærm, siger Ole Frederiksen. 

Han ser frem til, at den skærpede opmærksomhed på skolevægring kommer i gang i 2027. 

- Uanset, hvad årsagen til fraværet er, så må de voksne tage ansvaret på sig, siger Ole Frederiksen.

Han er meget bekymret for de børn, som har meget fravær. De mister ikke kun kontakten til kammeraterne. De mister også muligheden for at suge viden til sig.

- Uanset om børnene er væk på ferie eller har det svært, kommer de til at mangle undervisningen og så bliver de ikke helt så dygtige som de kunne være blevet. Det er et kæmpe problem, som kommer til at forfølge dem, når de engang skal ud på arbejdsmarkedet, siger skolelederen.

Positiv

Brian Brodersen, der er leder på Nysted Skole, ser frem til, at børns fravær kommer på skemaet.

- Jeg glæder mig til at se, hvor mange penge der følger med, siger han.

Brian Brodersen har ikke tal på, hvor mange børn, der har et ekstraordinært højt fravær på Nysted Skole. Men det er få, oplyser skolelederen.

- Inklusionsloven fra 2012 var en smuk tanke. Men det fungerer ikke. Det må vi politikere erkende. Nu laver vi det endeligt om. Børn skal ikke vente på psykologiske vurderinger, møder og rapporter, før der kommer hjælp. Det slider voldsomt på hele familien. Med dagens aftale får eleverne ret til, at der skal sættes ind med hurtig og konkret støtte, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

Den nye ordning ventes at træde i kraft fra skoleåret 2027/2028.