Lolland
Nyt styresystem skal fjerne risiko for alvorlig ulykke
Politikerne i Lolland Kommune er parat til at spendere 6,5 millioner kroner på at opgradere styresystemet på færgen til Fejø.
"M/F Christine" skal nu have udskiftet sit nedslidte styresystem. Arkivfoto: Jan Knudsen
Når man er blevet en gammel dame, er der ikke noget at sige
til, at man har fået sværere ved at komme omkring. Sådan er det også med
motorfærgen ”Christine”, som sejler mellem Kragenæs og Fejø. Styresystemet er
simpelt hen udtjent, og i en rapport fra februar lyder det:
”Konsekvensen er, at propellerne ikke altid kan styres. Dette
skal udbedres øjeblikkeligt, inden fejlen forårsager en alvorlig ulykke.”
Derfor er kommunen nu godt på vej til at spendere i alt 6,5 millioner
kroner på nye propeller, nye styretavler og nye styrehåndtag. Nogle af delene
er nemlig så gamle, at man har måttet indkøbe brugte reservedele, fordi det
ikke var til at få nyproducerede.
Jeg håber, at det går meget stærkt med at få lavet ombygningen på ”Christine". Det er jo sådan set akut.
Tine Vinther Clausen (V), formand, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget
Udskiftningen anslås at give ”M/F Christine” fem års ekstra
levetid, så den anslås at kunne holdes i drift i 10 år endnu. Kommunen arbejder
hen imod en dag at skulle udskifte hende med en nyindkøbt elfærge, men det køb
ligger dog forventeligt flere år ude i fremtiden, og indtil da skal ”M/F
Christine” altså holdes i drift.
Mandag sagde Teknik-, Klima- og Miljøudvalget ja til
bevillingen, der kan sikre det, men sagen skal også igennem Økonomi- og
Erhvervsudvalget og byrådet, inden pengene er endeligt bevilget. Når de er
blevet det, vil opgaven skulle sendes i EU-udbud.
- Jeg håber, at det går meget stærkt med at få lavet
ombygningen på ”Christine". Det er jo sådan set akut, bemærker udvalgsformand
Tine Vinther Clausen (V).
I rapporten fra februar bemærkes det i øvrigt, at færgens
personale oplyser, at den sejler godt.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol