Mandag udspiller der sig en opsigtsvækkende retssag i Retten i Nykøbing.
Her står selskabet Gor-Toms tiltalt for ulovligt at markedsføre alkohol til børn og unge under 18 år på Facebook.
Selskabsnavnet ringer for de fleste nok ikke en klokke, men det gør de diskoteker, der engang hørte under.
Både det nu lukkede Kalas Club i Nykøbing og Club Zanzi Event & Nightclub var nemlig tidligere en del af det.
Ritzau har fået indsigt i anklageskriftet, og heri fremgår det, at der i sagen er 59 anklagepunkter, og at anklagemyndigheden kræver en bødestraf på mindst 516.500 kroner, skriver mediet.
Heri kunne man læse, at myndigheden havde trawlet klubbernes Facebook-sider igennem og havde fundet frem til, at natklubberne ifølge Forbrugerombudsmanden ikke mindre end 59 gange havde markedsført alkohol mod børn og unge under 18 år. En sag, Forbrugerombudsmand Torben Jensen mente var ”meget omfattende”.
Markedsføringen skete ved at omtale alkohol, vise billeder af alkohol eller henvise til alkohol i opslagene, som ifølge Forbrugerombudsmanden var rettet mod børn og unge.
På baggrund af dette anmeldte Forbrugerombudsmanden sagen til politiet. Og på mandag er det altså tid til, at sagen skal for retten.
Gor-Toms ApS solgte 1. januar 2024 Club Zanzi i Nakskov, mens Kalas Club siden 1. april 2024 ikke har hørt under selskabet.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker