Indland
Det blæsende vejr og de mange påskefrokoster sender elpriserne ned omkring og i nogle tilfælde under nul kroner i løbet af lørdag, søndag og mandag. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Påskefrokoster og blæsende vejr giver gratis strøm i påsken
OK forventer, at elpriserne når ned omkring eller under nul kroner på grund af god vind, og at mange samles.
Blæsende vejr med gode chancer for sol og helligdage gør, at elpriserne ventes at blive banket i bund hen over påskedagene.
Det fortæller Troels Skipper, der er produktchef i energiselskabet OK.
- Man får nærmest den perfekte kombination de næste par dage, fordi vinden forventes at tage til, så alle vindmøllerne står og snurrer, og så skulle solen også kigge frem, siger han og tilføjer:
- Samtidig er der mange, der samles til for eksempel påskefrokoster, så der er færre huse, der bruger strømmen.
Prognoserne viser ifølge produktchefen, at den rene elpris når ned omkring eller under nul kroner lørdag, søndag og mandag i tidsrummene 13.00 til 15.00, 10.00 til 16.00 og 11.00 til 15.00.
Forventningen er, at priserne ikke når over 1,5 kroner selv, når strømmen er dyrest i tidsrummet 17.00 til 21.00.
Troels Skipper understreger, at der selvfølgelig altid er usikkerheder forbundet med prognoser, men siger, at han er "ret sikker" på, at priserne bliver meget lave.
- Vinden skal virkelig lægge sig, og det er der intet, der tyder på, at den kommer til at gøre.
/ritzau/
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol