Trafikken
Arkivfoto: Ingrid Riis
Pendler-trængsler fortsætter: DSB forlænger periode
Perioden med færre tog på Sjælland og til og fra Falster er nu blevet forlænget til et godt stykke ind i juli.
Det er ikke let at være togpendler på Sjælland og Falster for tiden.
Som mange nok vil vide, har DSB siden i mandags kørt med færre regionaltog på Sjælland og til og fra Falster.
I første omgang lød meldingen, at perioden mindst ville vare til 30. juni - og netop ordet "mindst" skal man lægge mærke til.
For nu er perioden blevet forlænget, så den nu er gældende foreløbig til og med søndag 12. juli, oplyser DSB på deres hjemmeside.
For pendlere til og fra Falster betyder det konkret, at man udenfor myldretiderne kører en gang i timen mellem Nykøbing, Næstved og København H med togskifte i Næstved.
Årsagen til ændringerne er manglende togpersonale, oplyser DSB.
Derudover har DSB sendt de supplerende myldretidstog på sommerferie frem til mandag 17. august.
Lokalt betyder det, at tre supplerende myldretidstog mellem Nykøbing og Næstved aflyses. Der kører fortsat to tog i timen mellem Nykøbing og Næstved i myldretiden.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol