KV25
Peter Bbaale stiller op for Guldborgsundlisten. Privatfoto
Peters valgvideo blev delt med mere end en million mennesker: - Det var helt vildt
Peter Bbaale (L) stiller op til kommunalvalget for første gang, og han har forsøgt at markere sig i valgkampen med en lidt alternativ video, som endte med at gå viralt og blive sendt ud til mere end en million mennesker på Instagram. Find videoen nede i artiklen.
Peter Bbaales virale valgvideo om kystsikring
- Peter Bbaale fra Guldborgsundlisten har skabt en viral video, hvor han står i vandkanten i Sundby iført jakkesæt, mens julemanden pumper vand i Guldborg Sund.
- Videoen, der fokuserer på kystsikring og klimaforandringer, har engageret unge mennesker og rejst spørgsmålet om statens rolle i at sikre kysterne mod fremtidige klimahændelser.
Måske har du allerede set den.
Videoen, hvor Peter Bbaale fra Guldborgsundlisten står i jakkesæt med vand til knæene i vandkanten i Sundby - alt imens julemanden står og pumper vand i Guldborg Sund.
Potentielt mere end én million mennesker har set den sjove video af byrådskandidaten, der stiller op til kommunalvalget for første gang.
Videoen blev nemlig delt på influenceren Anders Hemmingsens instagramprofil, der har mere end 1,3 millioner følgere.
- Jeg synes,
det var helt vildt at nå så langt ud, som jeg nåede ud. Det har været noget
af en rejse, fortæller kandidaten fra Toreby.
Rammer de unge
Sammen med to kammerater kom han på idéen.
- Hvordan kommunikerer man komplekst og kedeligt stof på en
sjov måde? Hvordan kan jeg tage alt det her, jeg
er utilfreds med, og putte ind i en video med et glimt i øjet? Så kom vi på idéen, siger han.
Efter videoen er gået viralt, har han fået opmærksomhed fra nær og fjern.
Han har blandt andet været på nationalt fjernsyn i TV2-programmet "News & Co.", ligesom han kan mærke, at mange unge mennesker har fået øjnene op for ham.
- Jeg har gået op gennem gågaden i Nykøbing og hørt unge mennesker udbryde "Ej, det er Peter! Vi vil have en selfie," siger han og fortsætter:
- Mange har skrevet sjove, gode beskeder. Jeg har kun oplevet positiv respons på den video. Folk har hygget sig med det og tænkt, det var et dejligt
afbræk i valgkampen, siger han.
Videoen sigtede netop efter at få fat i de unge - og det er lykkedes efter hensigten, mener kandidaten.
- Jeg også fået at vide af unge mennesker, at det
er sjovt, men også alvorligt. Jeg hører fra dem, at de har en oplevelse af, at jeg tager klimaet seriøst. For mange unge er klimakrisen et rædselsscenarie, siger han.
Staten skal betale
Videoen handler nemlig om kystsikring.
Folketidende dækker valget – døgnet rundt
Når stemmerne skal sættes, og resultaterne begynder at tikke
ind, følger Folketidende med hele vejen. Vi holder dig opdateret dagen,
aftenen og natten igennem med alt det vigtigste fra kommunal- og
regionsrådsvalget.
Fra de første meldinger fra valgstederne til de sidste
afgørende mandater er fordelt, giver vi dig løbende nyheder, analyser,
reaktioner og overblik.
Folketidende er klar med den seneste udvikling, de store
historier og de små detaljer, der gør valgaftenen levende.
Vi er med, hele vejen – og hele døgnet.
Til daglig arbejder Peter Bbaale i Lolland Kommune med netop kystsikring og ved om nogen, hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte, når vandmasserne lurer. Og hvor store økonomiske omkostninger der er ved det.
Med den humoristiske video ønsker han at sætte fokus på problemet. Han mener, det skal være en statslig opgave at få sikret vores kyster mod stadigt voldsommere klimahændelser, der lurer ude i fremtiden.
For nylig har regeringen og en række partier indgået aftale om en accelerationspakke på 900 millioner kroner til kystsikring. Men det er ikke i nærheden af at være nok, mener han.
- Det kommer man nærmest ikke til at mærke i de enkelte kommuner, siger han og fortsætter:
- I fremtiden kommer vi til at se voldsommere klimahændelser. Derfor får kommunerne større regninger - samtidig med vi skal sørge for bedre
skoler, bedre ældrepleje og god offentlig transport, forklarer Peter Bbaale.
Noget på hjerte
Selvom han nu har oplevet 15 minutters berømmelse med den alternative valgkampsvideo, understreger han, at han ikke er klar til at gøre hvad som helst for at få opmærksomhed.
- Det skal ikke blive absurd for absurditetens skyld. Man skal
kunne lave sjov og have glimt i øjet – men man skal også have noget på hjerte.
Meningen med videoen var at engagere de yngre i politik, og det, mener jeg, har
virket, samtidig med jeg har bevaret et vigtigt budskab.
- Jeg har heller ikke lyst til at blive sådan en politiker, der kun laver gimmicks, understreger han.
Valget står for døren, og han erkender, at han ikke er sikker på, at det lykkedes at få nok stemmer til at blive valgt til byrådet.
- Men jeg kan blive positivt overrasket. Vi må se, siger Peter Bbaale.