Selvom en færdselskontrol i Nakskov mandag kastede en lang række alvorlige sigtelser af sig, er det ikke noget, der umiddelbart får alarmklokkerne til at ringe hos politiet.
- Jeg synes egentlig ikke, at der er noget, der springer særligt i øjnene. Der kan sagtens være dage, hvor vi nærmest støder på sager, uanset hvor vi kører hen - og andre dage, hvor vi ikke ser nogen overtrædelser overhovedet, siger politikommissær Søren Skotte, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kontrollen strakte sig over knap ti timer og resulterede blandt andet i sigtelser for narkokørsel, kørsel uden kørekort og beslaglæggelse af en bil. Alligevel mener politiet ikke, at sagen er udtryk for et generelt problem i området.
- Det her er ikke noget, jeg vil sige, er udtryk for et særligt problem i Nakskov. Det ligner mere en tilfældighed, at det lige ser voldsomt ud den dag, siger han.
Politiet følger tirsdag op på indsatsen.
Annonce
- Vi følger op allerede i dag for at se, om det bare var en enlig svale, eller om der er noget, der gentager sig, siger Søren Skotte.
Ifølge politiet er kontrollerne bredt anlagt og handler ikke kun om spiritus- og narkokørsel.
- Vi kigger på hele færdselsområdet. Og med det vejr, vi står overfor, kan det også blive relevant at holde øje med, om bilerne kører med de rigtige dæk, siger han og opfordrer samtidig bilisterne til at bruge deres sunde fornuft.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker