Lukkede omklædningsrum og toiletter, foreninger med ansvar for vinterbekæmpelsen og minimal ugentlig rengøring i både haller, bade- og omklædningsrum. Det blev i marts virkeligheden for alle de foreninger, som holdt til i en af Lolland Kommunes kommunale haller.
Det her er for mig et klokkeklart bevis på, at lommeregneren ikke passede til virkeligheden.
Protesterne var store, bekymringerne blandt de frivillige endnu større, men Lolland Kommunes fritids- og kulturforvaltning ønskede at fortsætte med den nye virkelighed, og fortage en evaluering i løbet af sommeren. Resultatet bliver nu, at politikerne, på forvaltningens ønske, ruller det hele tilbage.
- Det her er for mig et klokkeklart bevis på, at lommeregneren ikke passede til virkeligheden, siger formanden for fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget Martin Boesen (S).
Gælder kun for 2026
På torsdagens udvalgsmøde var der lagt op til, at hele spareøvelsen blev rullet tilbage, og den indstilling blev fulgt af politikerne.
Annonce
Derfor bliver alle 12 lukkede omklædningsrum nu åbnet igen, der bliver daglig rengøring og når vinteren atter sætter ind, er det Park & Vej, som vil stå for at rydde sne og salte. Løsningen er dog i første omgang kortsigtet.
- Den gælder kun for 2026, så vi skal ud og finde en løsning for den fremadrettede finansiering senere, forklarer Martin Boesen.
Det skyldes, at finansiering er fundet via budgettet til den lukkede hal i Holeby og fra det politiske udvalgs udviklingspulje.
Opgaven vil altså blive lagt over på det kommende udvalg, der tiltræder efter nytår.
Stadig behov for at spare
En af de store udfordringer har også været, at hallerne har stået åbne hele dagen. Det har ført til, at mange har brugt dem uhensigtsmæssigt.
Derfor bliver der investeret i et elektronisk låsesystem. Den løsning foretrak forvaltningen frem for at sende de tekniske serviceledere ud for at åbne og lukke hallerne, en opgave nogle ellers havde sagt ja til at overtage. Det ville dog blive en dyrere løsning i længden.
- Selv om vi nu ruller tiltagene tilbage, håber vi i udvalget, at man i foreningerne holder fast i frivilligheden. For kommunens økonomi vil også i de kommende år være stram, og der er behov for at spare, hvor vi kan, siger Martin Boesen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker