Blå blink
Arkivfoto: Nicklas Linnemann
Rykkede ud til naturbrand: - Der var ret stor risiko for spredning
Indsatslederen mistænker, at en bunke grenaffald selvantændte torsdag eftermiddag.
Torsdag eftermiddag klokken 15.45 blev Lolland-Falster Brandvæsen kaldt ud til Skørringevej øst for Øster Skørringe på Lolland.
Her havde nogle forbipasserende observeret ild nær noget beplantning ud til vejen.
- Vi har brand i noget sammenpresset
grenaffald eller halmaffald, fortæller indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen Andreas Hornbæk Nielsen.
Selvom der blot var tale om et område på tre gange tre meter, der brændte, tog brandvæsenet ingen chancer.
- Der var ret stor risiko for spredning, fordi der er en del træer og beplantning herude, siger han og tilføjer, at der også ligger en sø nær branden.
- Vi har kontrol over det, og det er mere eller mindre slukket. Vi afventer nogle mosespyd, som vi stikker ind i bunken for at slukke det i bunden, så det ikke ligger tilbage og ulmer, siger indsatslederen.
Muligvis selvantændt
Indsatslederen mistænker, at bunken er selvantændt. Det kan ske, hvis der opstår varme, som ikke kan ventileres bort grundet sammenpresning.
- Når det først ligger presset sammen, kan det godt ske. Det er ligesom, når du tager vådt
græs og lægger i en bunke, så kan det godt brænde sammen indeni, siger han.
Seks brandfolk plus indsatslederen er rykket ud til branden med en sprøjte og en tankvogn.
- Jeg regner med, vi er færdige inden for en halv time til tre kvarter, siger indsatslederen klokken 16.30.
Seneste artikler
Nu reagerer minister på rotter hos Danish Agro
Mor dømt for gentagen vold mod sine tre børn
Abelones nye planer: Det kunne hun ikke med Peter
Svimlende, skræmmende – og fuldstændig uholdbart
Kvinde tilstår påsat brand i lejlighed
Mest læste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol