Det var et påskebal af de helt store, som lørdag aften
fyldte Nakskov Idrætscenter. På plakaten stod sanger Joey Moe og gruppen ”Ude af
kontrol” - og det trak mange til. Rigtig mange.
- På et tidspunkt strakte køen sig langt ud foran
idrætscentret. Omkring 1.400 havde vi inde til koncerterne - og blandt dem var selvfølgelig mange lokale, men også gæster fra både Maribo og Nykøbing. Den interesse er vi meget glade for og
overvældede over, siger Malene Petersen, ejer af Club Zanzi og El Paso i
Nakskov, som stod for påskebraget på det vestlige Lolland.
Club Zanzi har de seneste tre år stået for en tilsvarende
julekoncert i Nakskov Idrætscenter, men det er første gang, at det lokale
diskotek også binder an med en påskefest.
- Og med det store fremmøde er vi helt sikkert klar igen
næste år, siger Malene Pedersen.
Også Kevin Holm Hansson fra Kevins Lyd og Lys i Maribo ser
tilbage på en aften, hvor der ”virkelig var hug på”.
Annonce
- Vi har flere gange samarbejdet med Club Zanzi og prøver hver
gang at lave noget nyt og anderledes. I år havde vi blandt andet
nogle kæmpe konfettirør, der blev skudt ud over publikum under koncerterne,
fortæller Kevin Holm Hansson, der stod for lyd- og lysdesignet lørdag aften.
Hip-hop/rap-gruppen "Ude af kontrol" gav den fuld gas påskelørdag i Nakskov. Foto: MP Fotos / Michael Hauspild Petersen
Konfettien regnede flere gange ned over publikum i idrætscentret. Foto: MP Fotos / Michael Hauspild Petersen
Joey Moe indledte festen i Nakskov, inden "Ude af kontrol" tog over. Foto: MP Fotos / Michael Hauspild Petersen
"Ude af kontrol" består af Daniel Balken, Joachim Nicholas Rouse og Mark Løvendahl. Foto: MP Fotos / Michael Hauspild Petersen
Joey Moe har været en fast del af den danske musikscene de seneste 20 år. Foto: MP Fotos / Michael Hauspild Petersen
Seneste artikler
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
To kæmpe brag flænsede den stille nat
Formand: Det kom sgu som lidt af et chok
Fanformand ked af stjernes farvel
Farvel topscorer: Stjerne forlader klubben
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker