Du har helt sikkert lagt mærke til dem, valgplakaterne. Måske har du også en holdning til, hvorvidt de overhovedet skal hænge deroppe, dernede og over det hele.
Mange valgplakater ligner - ja - valgplakater. Men enkelte skiller sig ud fra mængden. I løbet af valgkampen har vi samlet på spidsfindige, finurlige og i det hele taget bemærkelsesværdige eksempler på, hvordan valgplakaten også kan laves.
Her er vores fund.
De anderledes
Vil man til tops i valgkampen, viser to kandidater her vejen. Godt nok ikke gennem stemmerne - endnu i hvert fald.
Annonce
I Hjørring er Mathias Holger kravlet op i en lygtepæl. Så længe han ikke efter valget kravler op i et træ, er det vel en ganske god gimmick.
I Sønderborg klatrer de ikke. Til gengæld kan man her finde en hoved- og skuldreløs Jesper Kock med en fremtidig vælger løftet til vejrs.
Vi bliver i Sønderborg, hvor Frederik Klakk vil have dig til at sætte et hak - #SætHakVedKlakk. Godt nok må man for første gang i år sætte både flueben, cirkel og mere til.
Men hashtags er altså endnu ikke tilladt. Så er du advaret.
Flikflaksniksnak Pas på stemmesedlen ikke bliver ugyldig
Og turen går til Sønderborg for sidste gang i denne artikel. Her er nemlig også Tom Sivertsen klar med en super-anderledes valgplakat. Rygtet går på, at han i virkeligheden hedder Clark Kent.
Kryptonit Det kunne være John, men det er Tom – fra Als
Sådan kan man også gøre det
Udestue Verdens mindste storby, kalder man Aarhus. Men står det så småt til? Borgmesteren er flyttet ud af Arne Jacobsens fine rådhus.
Boligpriserne er blevet tårnhøje i Danmarks næststørste by - og borgmesteren er røget på gaden.
Pas på skrænten Erik fra Gedesby med Danmarks sydligste valgplakat.
I Gedser har Erik Damgaard sat Danmarks sydligste valgplakat. Det går ned til dette valg - forhåbentlig på den gode måde.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde