Lange skygger

Lilly på fem år var en af de heldige, der fik lov til at prøve Børnehaven Møllebakkens nye cykler. Foto: Anna C. Møhl

Se den søde video: Lilly og de andre børn drøner rundt

Børnehaven Møllebakken har fået syv cykler, så børnene kan lære at holde balancen og reglerne i trafikken.

Offentliggjort Sidst opdateret

Børnehaven Møllebakken fremmer cykeltræning for børn

  • Børnehaven Møllebakken i Østofte har modtaget syv nye børnecykler for at lære børnene cykling og trafikregler.
  • Initiativet giver børnene en tidlig start på cykelfærdigheder, hvilket er vigtigt for deres fremtidige skoleliv i landsbyordningen.

Når man bor tilstrækkelig langt fra børnehave og skole, bliver mange børn kørt i bil. 

Børnehaven Møllebakken i Østofte fik fredag syv børnecykler med tilhørende hjelme foræret, så børnene kan lære, hvordan man cykler og hvordan i alverden man skal begå sig i trafikken.

Da tæppet blev løftet og de nye cykler skinnede i solen, løb syv børn fra børnehaven afsted for at vælge, hvilken cykel de skulle prøvekøre.

Lilly på fem år valgte den lilla cykel med grøn hjelm og blå ballon.

- Jeg spørger hele tiden min mor, om jeg må cykle til børnehaven. Men hun siger altid nej, fortæller Lilly og farer afsted på den lilla cykel.

Når Lilly ikke er i børnehave, cykler hun med sin storebror og far, så hun har efterhånden fået styr på balancen. Hun kører stærkt og nogle gange går det galt, så hun vælter og får asfaltfeber på knæene.

Egen trafikbane

Børnehaven Møllebakken er en del af Østofte Landsbyordning og huser 19 børn og voksne.  For manges af børnenes vedkommende, er det i børnehaven, at de får de første erfaringer med cykling og trafik. 

Lauge førte an i feltet, da børnehaven fik syv cykler foræret. Foto: Anna C. Møhl

På den asfalterede del af legepladsen har børnehave en trafikbane, hvor børnene kan øve sig i trygge rammer. Når børnene lærer at cykle allerede i børnehaven, har de et bedre udgangspunkt, når de begynder skolelivet i landsbyordningen, hvor mange udflugter foregår på cykel. Børnehaven håber, at den øgede opmærksomhed på cykling vil inspirere forældrene til at øve videre med børnene derhjemme.

- Nu er det jeres opgave at passe godt på de nye cykler, sagde lederen af børnehaven Tanja Due. 

Cykling i Danmark

Selv om Danmark er kendt for at være en cykelnation, er andelen af danskere, der begiver sig afsted på cykel, faldende. 

Fra 1990 til 2020 faldt de årlige cyklede kilometer fra 3,43 mia. kilometer til 2,85 mia. kilometer. Det svarer til et fald på cirka 17 procent. 

Mellem 2014 og 2021 faldt antallet af cyklister i trafikken med næsten 14 procent.

Efter mange års fald steg cyklingen med 8,5 % i 2022.

Fra 2022 til 2023 faldt cyklerne igen med over 4 procent i antal cyklede kilometer.