Går du og leger med tanken om at medvirke i et boligprogram på tv sammen med dit hus, så er chancen der nu - hvis du vel at mærke bor på Lolland og i et hus, der er tegnet af Nakskov-arkitekten Ejnar Ørnsholt.
Produktionsselskabet Laud People skal nemlig i gang med en ny sæson af DR2-programmet "Huse med hemmeligheder" med Ane Chortzen som vært, og her skal en af de seks planlagte udsendelser handle om boliger, der er tegnet af Ejnar Ørnsholt, og hvor ejerne har et restaureringsprojekt eller nænsomt renoveringsprojekt på vej.
I programmet følger Ane Cortzen restaureringsprocessen tæt. Boligejerne får
rådgivning fra eksperter og arkitekter, der hjælper med bæredygtige og
langtidsholdbare løsninger. Samtidig dykker hun ned i husets historie og de
hemmeligheder, der måtte gemme sig, fortæller Laud People i en pressemeddelelse.
Men før, der kan tændes for kameraet, skal tv-selskabet først finde den rigtige bolig.
Efterlyser interesserede boligejere
Annonce
Derfor inviterer man nu interesserede Ejnar Ørnsholt-boligejere med renoveringsprojekter til at henvende sig med kort info om, hvem de er, en beskrivelse af deres hjem og projektet samt fotos af huset og kontaktoplysninger.
Laud People oplyser til Folketidende, at selskabet vil besøge det udvalgte hus fire-fem gange i løbet af fire til seks måneder for at følge udviklingen i arbejdet.
Ejnar Ørnsholt tegnede i løbet af sin levetid mange huse i og omkring Nakskov. Han blev født i Aarhus i 1887, men flyttede senere til Nakskov, hvor han boede frem til sin død i 1978.
- Vi
er altid interesserede i de dele af landet, der har en stærk bygningskultur, og
som ikke ellers får så meget omtale. At området har en så stærk arkitektonisk
identitet, blandt andet på grund af Ørnsholt, er jo kun et stort plus, forklarer Rasmus Borg fra Laud People og tilføjer:
- Grunden til, at vi har valgt netop Ørnsholt, er hans tætte tilknytning til
Nakskov. Hans eget hus fra 1918, som i dag er bevaret af Realdania By &
Byg, er et stærkt udgangspunkt for at fortælle om hans arkitektur og den
betydning, han fik for byens udvikling.
- Vi ser casen (den medvirkende husejer, red.) som en mulighed for at fortælle om hverdagsarkitektur, Bedre
Byggeskik og provinsbyens bygningskultur, og hvordan arkitektur former et sted
over tid, uden nødvendigvis at gøre væsen af sig.
Optagelserne til programmet begynder inden længe, og efter planen kan DR2-seerne sætte sig til rette i sofaen og se det færdige resultat til efteråret.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Johnny Deluxe spiller til festugen: - Det er forfærdeligt
Næsten lige så høj som Rundetårn: Ny sygehus-bygning har nået fuld højde
Stopper som formand
Annonce: Pas på natholdet
Annonce: Førerløs truck løfter logistikken på Lolland Falster
Mest læste artikler
Søllested bio truet af lukning i lolland kommune
Trafikuheld på Lolland: Personbil og hestetransporter bragede sammen
René Christensen skal være far
Lukker for vandet i nat
Ovn kortsluttede: Lejlighedsbrand sent tirsdag aften