"Femøsund" er klar til at transportere kandidaterne over til debatten. Arkivfoto: Claus Hansen
Store emner på lille ø: Kandidaterne slås om deres stemmer
Der bliver måske trængsel på færgen til øen, når der afholdes valgmøde. Emnerne, der skal diskuteres, spænder fra økonomi og grøn omstilling til øens fremtid.
Seks folketingskandidater skal fredag 20. marts kæmpe om cirka 120 borgeres gunst.
Femø Beboerforening afholder et vælgermøde, som flere kandidater har meldt sig til. Der skal debatteres alt om småøens fremtid, klima og økonomi.
Femø er ikke ligefrem det sted, man kan høste flest stemmer, hvorfor har du valgt at tage til det valgmøde?
Emner og kandidater
Femøs Fremtid
Færgedrift
Økonomi
Natur og grøn omstilling
Turisme og naturpark
Anne Valentina Berthelsen (SF)
Benny Damgaard (DD)
Kristian Stokholm (RV)
Henrik Jacobsen (C)
John Bo Hansen (BP)
Kevin Rasmussen (Enh.)
- Jeg
synes ikke, man behøver at være så strategisk omkring det. Det her handler om, at der er valg. Det handler om at få nogle folk til at stemme. Hvis jeg kan få dem til at stemme SF, så er det godt. Hvis jeg kan få dem til at stemme på mig, så vil jeg være endnu gladere. Men i udgangspunktet, så handler det om at repræsentere
demokratiet. Og det fortjener Femø, siger Anne Valentina Berthelsen, kandidat for SF.
Nyt udsyn
Annonce
Den lokale kandidat fra Radikale Venstre, Kristian Stokholm, dukker også op.
- Jeg er jo selv fra et landdistrikt, og jeg føler mig bedre, når jeg uden for byerne, siger han og griner.
- Det vil være en mulighed for mig at lære Femø at kende. Det er altid vigtigt at komme i kontakt med folk og få at vide, hvordan verden ser ud for dem. De ser den jo altid anderledes, end jeg gør, siger Kristian Stokholm.
Lokale og nationale emner
Femø Beboerforening står bag arrangementet og har udvalgt flere emner, som berører Femø, men også andre småøer og lokalsamfund.
Blandt andet hedder det første punkt: "Femøs fremtid". Selvom punktet lyder navlepillende, handler emnet bredere om hvilke betingelser, der skal være, for at borgere kan bo hvor som helst i Danmark. Og hvordan man som samfund undgår alt for stor forskelsbehandling.
LF’s største valgdebat - live på Folketidende.dk
På lørdag går 19 lokale kandidater på scenen til valgkampens største debat.
Følg det live her på Folketidende.dk, hvor vi streamer og blogger direkte fra debatten.
Det er klokken 14 - lige her, hvor du læser med nu.
Vil du selv være med som publikum, foregår det på GuldBoSund fra klokken 12:30 - vi starter med stegt flæsk.
Tilmelding på ftfordele.dk
- Jeg synes, det hele er spændende. Fordi
det handler jo om, hvordan sørger vi for, at sådan et lokalsamfund
får lov at blomstrer, som måske ikke har de mest fordelagtige forudsætninger
for det, siger Anne Valentina Berthelsen (SF).
Men hun erkender, at ikke alting er muligt, når man vælger at bosætte sig langt fra metropoler.
- Vi
bliver jo nødt til at være ærlige over for hinanden og sige, at der er
nogle ting, der bare er sværere, når man er bosat på en ø. Vi
kan ikke løse det hele, men inden for det muliges kunst, kan vi jo forsøge på at gøre det attraktivt at bo ude
i de små lokalsamfund også på øerne, siger hun.
For Kristian Stokholm (RV) er det vigtigt at fokusere på landdistrikterne og den udvikling, der også skal ske i de områder. Så al udvikling ikke koncentreres om storbyerne.
Annonce
Vælgermødet afholdes 20. marts klokken 17.30 på Femø Kro.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu