Stort skifte skaber mere tid til børnene: - Det betyder, at vi er tæt på i hverdagen

- Noget af det vigtigste for os er, at vores børn og unge kan mærke, at de bliver set og taget alvorlig, siger Christian Ebbe, som er forstander på børne- og ungehjemmet Futuris i Vesterborg.

Børnene og de unge bor ofte i længere tid på Futuris. Et hjem, hvor børn og unge, der i en periode ikke kan bo hjemme, kan opholde sig. Typisk er de udfordret af psykiske, sociale, adfærds- og indlæringsmæssige vanskeligheder. Det oplyser Futuris i en pressemeddelelse.

At tage børnene alvorligt er grundessensen for, at Futuris kan sende børn og unge tilbage til deres familier.

Helt nyt

Indtil i år har hjemmet heddet Joanna, men efter halvandet års arbejde med at omstrukturering og nytænkning af hjemmet, er det nødvendigt at vise udadtil, at der er sket mere end et internt skifte i hjemmet.

- Det, vi i dag står med, er i realiteten en ny institution, siger Christian Ebbe.

- Forandringerne har været så grundlæggende, at det også skal kunne ses udadtil. Derfor skifter vi nu navn til Futuris.

Selvom institutionen favner de samme børn og unge, er tilgangen ny. De ansatte har flere års erfaring fra offentlige institutioner, hvilket betyder, at de er klar over, hvad kommuner er interesseret i.

- Vi ved, hvad kommunerne efterspørger, men vi ved også, hvad der skal til i hverdagen, for at børn og unge kan udvikle sig. Vores opgave er at bygge bro mellem de to perspektiver

Effektivisering, der kan mærkes

På grund af effektiviseringen, er det lykkedes at skabe struktur i registrering og dokumentation, hvilket har frigjort hænder til det praktiske.

- Vi giver os god tid sammen med børnene og de unge. Det betyder, at vi er tæt på i hverdagen, lytter og taler om det, der fylder. Vi arbejder målrettet på at skabe et hjem uden for hjemmet. Et sted, hvor børn og unge ikke blot opholder sig, men hvor de føler sig trygge og bliver mødt i deres behov, siger Christian Ebbe.

Udover at fokusere på inddragelse af de unge, bliver familien også engageret i forløbet. Forældrene bliver set som vigtige omsorgspersoner, selvom børnene ikke kan bo hjemme.

- Forældrene er ikke sat på sidelinjen. Tværtimod. Når vi lykkes, er det fordi forældrene oplever sig set, hørt og inddraget, siger forstanderen.