Tech-giganterne er flyttet ind i valget: - Det er et samfundsmæssigt problem

Forestil dig et forsamlingshus.

Den sædvanlige bordopstilling er brudt op til fordel for række efter række af vakkelvorne stole.

Klemt ind på en række sidder du og ser op på fem personer – kandidater til årets kommunalvalg. Alle taler de deres sag, men det er, som om noget er galt med dit syn.

Du kigger ned, gnider øjnene til lyspletter titter frem i mørket og ser så op igen.

Du aner konturen af 15 andre personer, og det går op for dig, at du slet ikke har set de fleste af kandidaterne.

Sådan fungerer Facebooks algoritmer ifølge lektor i medievidenskab og journalistik ved Aarhus Universitet Jakob Linaa Jensen. Mens sociale medier og tech-giganterne er blevet større, har de vokset sig helt ind i kernen af vores samfund. På godt og på ondt er de en del af vores samfund.

Og med det har de magt ind i de centrale strukturer af vores demokrati: valgene.

Det har Facebooks og Instagrams ejer, Meta, for nylig illustreret ved at forbyde politiske annoncer på dets platforme. Ifølge eksperter kan det skævvride valgene, fordi mindre partier får ringere mulighed for at nå ud til vælgerne; de bliver usynlige.

Læs også

Markant ændring i valgkampen kort inden kommunalvalget

- Det er et samfundsmæssigt problem, at det er en uigennemskuelig algoritme, der i værste fald regulerer, hvem der er synlig i det offentlige rum, siger Jakob Linaa Jensen.

Når det gælder om opmærksomhed på sociale medier, har man basalt set to muligheder. Enten kan man skrive et opslag, som behager algoritmen og bringer opslaget ud til mange brugere. Alternativt kan man betale for at nå ud til endnu flere.

Sammenlignet med annoncer i traditionelle medier eller busreklamer er annoncer på sociale medier mere økonomisk effektive. De er billige.

Få penge rækker langt, og hver en krone tæller i et stramt kampagnebudget. Så når Meta afskærer partierne fra at nå bredt ud til befolkningen, er der kun de traditionelle medier tilbage.

 - Umiddelbart er det en ulempe for de små partier, fordi det er der, man kan blive hørt.

Men, siger Jakob Linaa Jensen, i senere år er balancen også tippet lidt til den anden side. Ved folketingsvalget i 2022 brugte partierne mere end 13 millioner kroner på annoncer på sociale medier. Liberal Alliance alene brugte godt 2,8 millioner kroner.

- Så fordelen for partierne på kanten ved online politisk kommunikation er ikke helt så stor, som den var engang. Når det så er sagt, er det klart, at det er væsentligt billigere at købe en annoncer på Facebook, end det er at købe 20 busbannere i København.