Meta, der ejer Facebook og Instagram, har valgt at lukke ned for politiske annoncer fra 1. oktober. (Arkivfoto).Peter Dasilva/Reuters
Tech-giganterne er flyttet ind i valget: - Det er et samfundsmæssigt problem
Meta og Google lukker fra oktober for politiske annoncer, og det kan have stor betydning i valgkampen. Tech-giganternes magt ind i det danske demokrati er et samfundsproblem, siger medieforsker.
Meta og Google har stoppet politiske annoncer, hvilket kan påvirke mindre partiers synlighed i Lolland-Falster.
Dette skaber udfordringer for lokale kandidater, der nu må finde alternative måder at nå vælgerne på.
Forestil dig et forsamlingshus.
Den sædvanlige bordopstilling er brudt op til fordel for
række efter række af vakkelvorne stole.
Klemt ind på en række sidder du og ser op på fem personer –
kandidater til årets kommunalvalg. Alle taler de deres sag, men det er, som om
noget er galt med dit syn.
Du kigger ned, gnider øjnene til lyspletter titter frem i
mørket og ser så op igen.
Du aner konturen af 15 andre personer, og det går op for
dig, at du slet ikke har set de fleste af kandidaterne.
Annonce
Sådan fungerer Facebooks algoritmer ifølge lektor i
medievidenskab og journalistik ved Aarhus Universitet Jakob Linaa Jensen. Mens
sociale medier og tech-giganterne er blevet større, har de vokset sig helt ind
i kernen af vores samfund. På godt og på ondt er de en del af vores samfund.
Og med det har de magt ind i de centrale strukturer af vores
demokrati: valgene.
Det har Facebooks og Instagrams ejer, Meta, for nylig
illustreret ved at forbyde politiske annoncer på dets platforme. Ifølge
eksperter kan det skævvride valgene, fordi mindre partier får ringere mulighed
for at nå ud til vælgerne; de bliver usynlige.
- Det er et samfundsmæssigt problem, at det er en
uigennemskuelig algoritme, der i værste fald regulerer, hvem der er synlig i
det offentlige rum, siger Jakob Linaa Jensen.
Når det gælder om opmærksomhed på sociale medier, har man
basalt set to muligheder. Enten kan man skrive et opslag, som behager
algoritmen og bringer opslaget ud til mange brugere. Alternativt kan man betale
for at nå ud til endnu flere.
Sammenlignet med annoncer i traditionelle medier eller
busreklamer er annoncer på sociale medier mere økonomisk effektive. De er
billige.
Få penge rækker langt, og hver en krone tæller i et stramt
kampagnebudget. Så når Meta afskærer partierne fra at nå bredt ud til
befolkningen, er der kun de traditionelle medier tilbage.
- Umiddelbart er det
en ulempe for de små partier, fordi det er der, man kan blive hørt.
Men, siger Jakob Linaa Jensen, i senere år er balancen også
tippet lidt til den anden side. Ved folketingsvalget i 2022 brugte partierne
mere end 13 millioner kroner på annoncer på sociale medier. Liberal Alliance
alene brugte godt 2,8 millioner kroner.
- Så fordelen for partierne på kanten ved online politisk
kommunikation er ikke helt så stor, som den var engang. Når det så er
sagt, er det klart, at det er væsentligt billigere at købe en annoncer på
Facebook, end det er at købe 20 busbannere i København.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Tynd og ulykkelig: Zira har været væk i 25 dage
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Slutter tre dage af med togbusser
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Lynnedslag i landejendom
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Lynnedslag i landejendom
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Gård til salg for svimlende millionbeløb