Det var noget af et tilfældigt fund af stoffer, politiet gjorde natten til søndag.
En kvinde havde sat sig til rette ved biblioteket på Søvej i Nakskov. Da en patruljebil kørte forbi stedet, spottede betjentene kvinden, der urinerede op ad muren. Oftest stopper historien dér. Hvis man tisser på offentlige områder, kan man risikere en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen.
En sådan sigtelse fik kvinden da også - men det var ikke det eneste, hun endte med at blive taget i. For da hun antageligvis var færdig med at tisse og begyndte at trække bukserne op, faldt en pose med hvidt pulver ud af hendes lomme.
Det spottede betjentene, og kvinden blev derfor også sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned