Hvad får man, hvis man kombinerer stoffer, våben og to flugtforsøg?
Bag det spørgsmål gemmer sig en 23-årig mand, som torsdag eftermiddag forsøgte at stikke af fra politiet. Ikke bare én – men to gange – mislykkedes det manden at undvige patruljen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politiet gav tegn til manden om at holde ind som følge af en rutinekontrol i Sakskøbing. Men da manden modsatte sig politiets anvisninger, begyndte en hæsblæsende biljagt, og undervejs overtrådte manden adskillige færdselsregler.
Ifølge politiet var han flere gange undervejs ved at miste kontrollen med bilen. Han kørte mod ensretningen to gange og i tre tilfælde overholdt han ikke vigepligten.
Da den mandlige fører endelig standsede bilen på Søndervang, sprang både han og en 24-årig kvindelig passager ud af bilen – og så blev de eftersat til fods. De to blev dog begge hurtigt løbet op af politiet.
Annonce
De mislykkede flugtforsøg og den vilde kørsel betyder, at bilen blev beslaglagt som følge af vanvidskørsel, og manden har derfor også fået frataget førerretten.
Den 24-årige kvinde havde en halv joint på sig, og blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. I bilen fandt politiet også en dolk og et multitool med en låsbar klinge, hvilket landede manden endnu en sigtelse for overtrædelse af våbenloven.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker