En del både, der endnu ikke var blevet taget op for vinteren, blev ødelagt, da bølger sendte dem op på land ved Hesnæs Havn. Andre gik til grunde. Foto: Ingrid Riis
To år efter stormfloden: Billederne, der er svære at glemme
Det er to år siden, at vindstød af orkanstyrke og bølger på mere end to meter over normalen efterlod kyster på både Lolland og Falster næsten ugenkendelige. Vi er dykket ned i arkivet af billeder, der stadig kan genkalde et sug i maven.
Tiden læger alle sår, siges det. Men der er alligevel sår, eller oplevelser, som man måske aldrig rigtig kommer sig over. Dem var der mange af under det, der udviklede sig til en stormflod for præcis to år siden.
På Folketidende mødte vi virksomhedsejere, der igennem flere år har mistet millionbeløb på vand, der strømmede ind i deres forretning. Vi mødte en mand, som mistede den træbåd, han havde brugt de sidste 40 år på at bygge - og som efter planen skulle på land ugen efter. Vi mødte mennesker, som stod i vand til knæene i deres eget hjem. Og vi mødte de mange andre mennesker, som i det hele taget er utrygge ved nyhederne om, at det, der før hed 100-års hændelser, nu kan ske hvert andet år.
For to år siden rystede en stormflod igen vores landsdel, og suget i maven kan godt genkaldes, når man ser på billederne.
Billederne her er især fra Falsters østlige kyst.
Et stakit i Nykøbing lagde sig ned under stormen. Foto: David Arnholm
På Ulslev Strand blev massive træer rykket op med rode. Foto: Søren Bo Kaup
Et hjørne af Marinestationen i Gedser svævede frit under stormfloden, der åd sig et godt stykke ind af klinten. Foto: Ingrid Riis
Hesnæs Havn dagen derpå - både var enten sunket eller kastet ind på land. Det samme var bådebroerne. Havnen er fortsat ubrugelig på grund af alt det sand, der blev sendt ind i havnebassinet. Dog ligger der nu en plan for genopbygningen. Foto: Ingrid Riis
Hele siden på en af bådene i Hesnæs Havn var revet af under stormen. Foto: Ingrid Riis
Den ene flydebro i Hesnæs blev sendt på land af en stor bølge. Her lå den ved siden af et skib, der var delt i to. Foto: Ingrid Riis
Seneste artikler
Flere beboere evakueret under natlig brand
Ministre sagde ja: Men klagenævn fastholder nej til udbygning af sauna
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol