Lolland-Falster Brandvæsen blev mandag eftermiddag kaldt ud til meldinger om brand to gange kort efter hinanden.
Første gang var kort efter klokken 14, hvor der var udbrudt brand på en adresse på Hasseløvej på Hasselø lidt syd for Nykøbing.
Ifølge politiets vagtchef kom ingen mennesker til skade ved branden.
Indsatsleder Bo Løfstedt Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen fortæller til Folketidende, at der var gået ild i noget tøj på husets badeværelse.
Beboeren var allerede blevet evakueret af nogle naboer, da brandvæsnet nåede frem, og det tog ikke brandfolkene lang tid at slukke ilden. Derefter luftede de røgen ud og tilkaldte Skadeservice. Det vides ikke med sikkerhed, hvordan branden er opstået.
Kort efter, at brandfolkene var kørt fra Hasselø, blev de kaldt ud igen. Denne gang var det en automatisk brandalarm, der slog ud i en børnehave på Sundby Allé i Sundby L.
Ifølge Bo Løfstedt Andersen var der gået ild i noget plastik, som lå på et komfur, hvor der ved en fejl var blevet tændt for kogepladen.
Personalet havde dog fået slukket komfuret og fjernet det smeltede plastik, så brandfolkene kunne køre hjem igen efter et kortvarigt tjek på stedet.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol