Blå blink
Lolland-Falster Brandvæsen rykkede onsdag ud til Vestenskov. Foto: Lars Dalsig
Totalskadet: Røgdykkere gennemsøgte brændende hus
To personer skulle være i huset, men kun én blev fundet udenfor. Brandfolkene frygtede, at den anden var fanget i flammerne.
Klokken 04.45 modtog Lolland-Falster Brandvæsen meldingen om ild i et hus. Da brandfolkene kom frem til Vestenskov på Lolland, opdagede de, at den venstre side af huset var overtændt.
Samtidig havde brandvæsenet fået at vide, at der var to personer i huset, men derhenne var der kun én.
Det fortæller indsatsleder Jens Rasmussen.
Derfor blev der sendt to røgdykkere ind for at finde den sidste. Deres arbejde bestod i at kravle sig frem og slukke flammer for at søge efter personen.
Der var heldigvis ikke nogen derinde. Ham, der var ude af huset, var medtaget af røgen, men efter ti minutter fik Jens Rasmussen ud af ham, at der ikke var andre i derinde.
Derfor blev røgdykkerne sendt ud, og brandvæsenet kunne begynde det normale slukningsarbejde.
Men på trods af brandfolkenes arbejde blev huset delvist ødelagt af branden. Førstesalen er totalt udbrændt, det er stueetagen også delvist, forklarer indsatslederen, der også mener, at huset er så godt som totalskadet.
Hele 50.000 liter vand var der indtil videre blevet brugt, da Folketidende talte med Jens Rasmussen klokken 10.09.
Her var brandfolkene stadig i gang med den sidste efterslukning.
14 brandfolk, en stigevogn og to tankvogne rykkede ud til branden. Og tankvognene kørte i pendulfart, fortæller indsatslederen.
Hver kunne indeholde 8.000 liter vand, som blev hentet ved cirkuspladsen.
Personen blev kørt til Nykøbing Sygehus. Han havde ifølge Jens Rasmussen "fået en hel del røg og var konfus, men ikke forbrændt".
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol