VIDEO ▶️
Marie-Louise Brehm Nielsen (i lys jakke) er Lollands nye borgmester. Foto: Nicklas Linnemann
Træt og udmattet Marie-Louise Brehm Nielsen: Benny var den første, der fik besked
Det var en træt og følelsesladet Marie-Louise Brehm Nielsen, der præsenterede Lollands nye konstitueringsaftale for pressen fredag eftermiddag.
Det var en træt, men også tilfreds nyslået borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen fra Din Stemme, der fredag eftermiddag trådte frem foran pressen på rådhuset i Maribo sammen med de øvrige partier for at fortælle om den konstitueringsaftale, som de efter flere dages intense forhandlinger var nået frem til.
Et forløb, hvor Din Stemme først forhandlede Danmarksdemokraterne, Lokallisten Lolland og Dansk Folkeparti, men endte med at lave en konstitueringsaftale med Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og SF.
- I har fulgt os tæt, så I vil nok også forstå, at jeg ikke står her og er et kæmpesmil, for jeg synes, vi havde lavet noget fantastisk de sidste tre dage.
- Jeg kunne have hængt en borgmesterkæde om halsen allerede i går (torsdag, red.), men når jeg ikke kan få en garanti fra Enhedslisten om, at de kan godkende vores budgetter, så vi ikke skal være i mindretal hver gang, så var det simpelthen for risikabelt.
- Derfor var vi nødt til at have to andre med, men det var ikke muligt. Der var kommet for mange ridser i lakken i de sidste par dage til, at det kunne lade sig gøre, forklarede hun de fremmødte journalister.
Benny var den første, der fik besked
Hun erkendte, at det har været en udmagrende forhandlingsproces.
- Der er ikke mange her omkring mig, som har sovet. Jeg har talt med Benny Damgaard flere gange. Han var også den første, der fik at vide, at vi har indgået en aftale. Han var selvfølgelig skuffet, og det forstår jeg godt. Men det er ikke bare en kæde, jeg har hængt om halsen uden at tage mig godt betalt.
- Og det er de politiske papirer, vi har arbejde med de seneste dage, der kommer ind i de her forhandlinger nu.
- Savner mine børn
- Hvordan har du det egentlig lige nu?, spørger en journalist fra DR.
- Jeg ved det ikke. Jeg kan slet ikke finde ord efterhånden. Jeg sover ikke om natten, spiser ikke noget. Jeg tror, jeg skal hjem og kramme mine børn. De har ikke set mig i flere dage, og jeg savner dem efterhånden, så det er godt, jeg har fået en friweekend til at være sammen med dem, lød det fra en berørt og udmattet Marie-Louise Brehm Nielsen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker