Det lille Sydhavsbryg i Maribo har fået mere fut under gryderne. Brødrene Troels og Peter Østerbye står bag det lille bryggeri, som er blevet opgraderet de senere par år.
I 2024 kunne Sydhavsbryg producere 60 liter øl. Nu kan kapaciteten nå op på 3.000 liter øl om året.
Alle etiketter har Lolland-Falster og Sjælland som bund. Foto: Anna C. Møhl
Fra nano til mikro
Sydhavsbryg er det, der kaldes et nanobryggeri. Et bryggeri med lille kapacitet og faktisk ingen varer på hylderne. Men snart kan Sydhavsbryggeri avanceret til at blive et mikrobryggeri.
Tidligere har der ikke været mulighed for at producere så meget øl, at det kunne stå på et lager, indtil der kom kunder. Men produktionen har fået et ordentligt nøk opad med større gryder og to gærtanke. Desuden skal der laves et lager under bryggeriet.
Annonce
Smagsdommer
Det er Troels Østerbye, der står for den daglige drift i Sydhavsbryg. Når han ikke er scenetekniker i Operaen arbejder, han i bryggeriet, der ligger i en bygning i hans baggård på Refshalevej. Broderen, der bor i Helsingør, er med i processen så meget som muligt. Den vigtigste opgave, Peter Østerbye har, er at være smagsdommer.
Når man laver øl, får man hurtigt mange venner, som gerne vil smage. Men min bror er iskold og siger sin ærlige mening om øllet.
Troels Østerbye, Sydhavsbryg
- Min bror er min hårdeste kritiker. Når man laver øl, får man hurtigt mange venner, som gerne vil smage. Men min bror er iskold og siger sin ærlige mening om øllet, siger Troels Østerbye.
I det tidligere ostemejeri laves Sydhavs Guld, Forår, julebryg og Golden Ale.
Til at begynde med hed Golden Ale Amerikansk Guld. Men kunderne vil ikke købe varer, der på nogen måde minder dem om præsident Trump.
Bryggeriet opgraderer ikke kun i produktionen. Firmatøj er det også blevet til. Foto: Anna C. Møhl
- Jeg syntes det var lidt hysterisk, men da to kunder samme dage sagde det samme, endte jeg med, med hjælp fra ChatGPT, at finde et meget bedre navn, siger brygmesteren.
Ingen gæld
Bryggeriet begyndte ved et tilfælde.
Baglokalet blev oprindelig brugt til lager, men Troels Østerbye gik og funderede over, om ikke man kunne bruge lokalet, der har hvide fliser på væggene, til noget mere fornuftigt.
Hans hustru mente, at han virkelig trængte til at få en hobby, så hun forærede ham et starter-kit, hvor han kunne lave fem liter øl i en gryde. Starter-kittet er for længst skiftet ud med en noget større produktion.
Annonce
Et nyt tappeanlæg gør det noget nemmere og hurtigere at flyde flaskerne. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Men selv om kapaciteten stiger, så har Østerbye-brødrene ikke deres bankrådgiver på nakken.
Der er ingen gæld i forretningen, og når der skal indrettes lager eller købes nye gryder og tappeanlæg, kommer pengene så at sige fra brødrenes opsparing.
Her kan du købe Sydhavsbryg
Søparkkiosken, Maribo
2010, Maribo
Vinhuset, Maribo
Mamas, Nykøbing
- Hvis vi havde gæld, ville jeg have en pistol i nakken. Jeg vil påstå, at man kan smage på øllet, at jeg brygger, når jeg har lyst og ikke når jeg skal.
- Det skal være sjovt, for ellers er det ikke morsomt, sier Troels Østerbye.
Bonusinfo om øl
Brygmesteren kan tale meget og nørdet om produktion. Han har en app, der viser, hvordan det går med gæringsprocessen og kan rulle sig ud i en forklaring om øllets version af det periodiske system.
- Det dyreste ved en øl er ikke indholdet. Det er flasken, siger han.
Troels Østerbye har nemlig regnet ud, at når man køber en flaske øl, går halvdelen af pengene til at købe glasset uden om øllet.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu