Lolland Kommune sender idéoplægget til tre nye solcelleprojekter i høring.
1. Tryghuse
Placering: Syd for Nakskov
Areal: 226 hektar
Forventet produktion: 198.000 MWh/år
2. Holeby
Placering: Vest for Holeby
Areal: 170 hektar
Forventet produktion: 155.000 MWh/år
3. Torpevej
Placering: Øst for Nakskov
Areal: 120 hektar
Forventet produktion: 100.000 MWh/år
Fælles for anlæggene:
Ansøger: European Energy
Strømmen skal bruges til ptx-anlæg ved Stensø, Nakskov
Sydvendte solpaneler i parallelle rækker, maks. 5 meter høje
10 meter brede beplantningsbælter (6 rækker), vildthegn og serviceveje
Kræver både kommuneplantillæg og miljøvurdering (VVM) før etablering
Kilde: Idéoplæg fra Lolland Kommune maj 2025
Borgermødet onsdag aften 11. juni udviklede sig til en større debatrunde. Så stor, at der efter en time blev meldt ud, at der ikke var nogen chance for at tidsrammen kunne overholdes.
Mødet handlede om tre solcelleanlæg, der skal ligge i nærheden af Nakskov og Holeby.
- Jeg
synes, det er gået godt, og der har været mange gode spørgsmål fra salen, lyder det fra Knud Erik Andersen, direktør i European Energy.
Den lollandske dialekt kiggede hurtigt frem, inden han slog tilbage i direktør-dialekten igen.
- Debatten
har været god, og jeg synes, det er godt, at folk kræver svar, og at der er
nogle kritiske tilgange til det her.
Annonce
Jeg er absolut ikke tilfreds
Helle Lauritsen
European Energy står bag ansøgningen om at bygge de tre solcelleparker, der skal producere strøm til power to x-anlægget syd for Nakskov, som skal lave e-metanol til skibe.
Knud Erik Andersen, direktør i European Energy, er glad for at have en informativ aften i fødekommunen.Foto: Nicklas Linnemann
God tone, men
En enkelt gang blev European Energy beskyldt for "mafiametoder" og at betale "tystys-penge" til lodsejere, ellers var tonen positiv gennem aftenen.
- Jeg
synes, det har været nogle gode dialoger, og at folk har forholdt sig i god ro
og orden, men jeg er absolut ikke tilfreds, lyder det fra Helle Lauritsen.
Det er dybt pinligt, at man opfører sig på den måde.
Benny Damgaard (DD)
Hun bor mellem de tre solcelleparker, hvilket hun er træt af. Samtidig mener hun, det er et dårligt signal at sende til turister at lægge en solcellepark opad indfaldsvejen til Nakskov.
- Jeg
kan sagtens finde på at flytte, hvis det her bliver til noget. Men så bliver
det helt ud af kommunen, siger Helle Laurtisen.
For meget modstand
De to politikere, Tine Vinther Clausen (V) og Benny Damgaard (DD) fremhæver begge den gode og konstruktive tone.
- Vi har brug for at have en dialog om, hvad der optager folk.
Dermed kan vi bedre se, hvad vi kan gøre ved det, lyder det fra udvalgsformanden fra Venstre.
Derfor har Lolland Kommune valgt at holde mødet tidligt i planlægningsprocessen. Så tidligt, at planerne om solcelleparkerne endnu ikke betegnes som et "projekt", da det ikke er vedtaget i byrådet.
Annonce
- Jeg synes, at der er nogle af de folk på scenen, der bliver
klædt af. Det er dybt pinligt, at man opfører sig på den måde, mener Benny Damgaard.
Han refererer til, at European Energy har kontaktet ejendomsmæglere for at lave vurderinger af berørte beboeres huse, selvom borgere i nogle tilfælde ikke ønskede vurderinger af deres hjem.
European Energy udsendte efter mødet en mail, hvori der står følgende:
"Vi
har brugt Danbolig til at lave en markedsvurdering af ejendommene for at have
et udgangspunkt for den dialog der efterfølgende har ført til aftaleoplæg. En
ejer mente ikke, at jeg havde fået mandat til at bede Danbolig kontakte dem. Det
undskyldte jeg for, og den undskyldning står ved magt og kritikken er taget til
efterretning."
- European Energy skal tage med, at de har for meget modstand til projekt. Jeg har ikke hørt ret mange tale positivt om projektet,
folk er virkelig bekymret helt ned i maven for deres hus og hjem, siger Danmarksdemokraten.
Der blev stillet både kritiske spørgsmål og luftet følelsesmæssige bekymringer til borgermødet om solcelleparker.Foto: Nicklas Linnemann
Stolene var fyldt helt op, da der onsdag aften var borgermøde i Rudbjerghallen.Foto: Nicklas Linnemann