Udvalgsformand stemt ud: - Jeg blev vejet og fundet for let

Han kom ind med Bonne-toget ved valget i 2005. Selv om der blot lå 84 stemmesedler i hans bunke, var de 6.902 stemmer hos spidskandidaten og Nakskov-borgmesteren, Flemming Bonne-Hansen, nok til at trække ham og en stribe af mindre kandidater med ind i Lollands første store byråd. 20 år efter er det slut. Vælgerne har vendt ham ryggen.

Sådan er politik. I stemmeboksen vendes tommelfingeren op eller ned, men det sker ikke ofte, at en siddende udvalgsformand i et stort parti misser et genvalg. 

Med 165 stemmer var det dog realiteten for Thomas Østergaard (S). Han manglede ti stemmer i at snige sig forbi partikammeraten Muj Berisha og dermed sikre sig partiets sjette mandat. Nu må den sportsglade politiker i stedet tage plads på udskiftningsbænken som partiets førstesuppleant.

- Jeg kan ikke tillade mig at blive skuffet over borgerne, når de stemmer, som de gør. Men jeg er ærgerlig, for jeg kunne godt tænke mig at have været med i det kommende arbejde, siger Thomas Østergaard.

Borgerne har talt

Han siger selv, at han er afklaret med vælgernes dom, og sådan lyder han også. Han tøver ikke i sine svar og har accepteret, at vælgerne ville noget andet.

- Et valg er den største borgerinddragelse, som vi har. Nu har borgerne talt, og det synes jeg, at vi stille og roligt skal acceptere.

Selv om Thomas Østergaard i første omgang sneg sig med ind i storkommunens første byråd, så viste han, fire år senere, at pladsen var fortjent. Med 501 personlige stemmer opnåede han det næsthøjeste stemmetal blandt de ni SF-byrødder. Det politiske forbillede, Flemming Bonne Hansen, var rykket på Christiansborg, og i kulissen slog samarbejdet i partiet sprækker.

Har sagt farvel to gange

Det begyndte ellers godt for Thomas Østergaard, der blev formand for arbejdsmarkedsudvalget. Efter knap to år på posten bad han om mere tid til at passe sit arbejde, og byttede formandsrollen ud med pladsen som menigt medlem af børne- og skoleudvalget. To måneder efter smed han dog bomben og forlod partiet.

Interne magtkampe gjorde sit, men udmeldelsen var også en protest mod moderpartiet, som han mente, var blevet for akademisk. Et år senere dannede han Lokallisten Lolland sammen med Brian Hansen, der også havde forladt SF. Det gav to gode valg, hvor han i 2017 scorede tredjeflest personlige stemmer i kommunen. Kun overgået af Henrik Høegh og Holger Schou Rasmussen. 

- Men jeg havde svært ved at se en fremtid i listen, fortæller Thomas Østergaard, der i 2018 sagde farvel til den tværpolitiske liste, og i 2019 meldte sig ind i Socialdemokratiet.

- Det skifte har jeg ikke fortrudt. Vi var nogle og tyve medlemmer tilbage i Lokallisten på det tidspunkt, og jeg troede ikke længere på projektet.

Formand i stormvejr

Ved valget i 2021 fik Thomas Østergaard under en tredjedel af stemmerne fra fire år tidligere, men det var nok til at komme ind - og nok til at blive formand for børne- og skoleudvalget.

Her har han kæmpet med en hel kommunal folkeskole under statsligt tilsyn og stormvejr om Specialskolen. 

- Når man har den formandspost, som jeg har haft, bliver man identificeret med nogle af de beslutninger, som ikke er særligt sjove. Det kan jeg egentligt godt forstå, at vælgerne gør, siger Thomas Østergaard.

Ingen valgplakater

Han mener dog ikke, at det alene er grunden til, at han ikke blev genvalgt. Den generelle nedtur til Socialdemokratiet på landsplan gjorde sit, ligesom man ofte bliver straffet i helhed for at træffe de upopulære beslutninger.

- Lokalt har vi i Socialdemokratiet heller ikke været gode nok til at få talt de bløde værdier op i valgkampen. Det er noget, som jeg tror, at vi bliver nødt til at evaluere på.

Det var netop de emner, som han selv gerne ville have fokus på. Det skulle handle om børn, skoler og daginstitutioner. Noget som udvalgsformanden har stor interesse i. Men i en til tider hård valgkamp druknede han lidt mellem solceller og færgeafgange. Måske blev han også lidt mere anonym, når han ikke hang i lygtepælene.

- Valgplakaterne er imod min overbevisning, og så har jeg også lidt tænkt, at efter 20 år i byrådet bør folk kende mig. De bør vide, hvad jeg står for og vurdere mig på de præmisser. Ikke bare på ting, der bliver sagt i en hård valgkamp, slår Thomas Østergaard fast, og afviser på det bestemteste, at han har været ved at køre træt i politik.

Sidste valgkamp

Der var gejst nok til yderligere fire års politisk arbejde, men han accepterer vælgernes dom.

- Jeg må bare tage til efterretning, at jeg blev vejet og fundet for let. Sådan er det.

Til januar fylder Thomas Østergaard 60 år, og derfor regner han også med, at årets valgkamp var den sidste. Der skal friske kræfter på banen.

I stedet for vil han finde andre sysler, som kan tage over for de godt 15 til 20 timer han har brugt på politik. Hvis altså ikke der pludselig bliver behov for at Socialdemokratiet sender sin udskifter i aktion, og Thomas Østergaard dermed igen tager plads i byrådssalen.