Det er stålwirer inde i kablerne, der forbinder brodækket med pylonen, der ifølge Vejdirektoratet ikke lever op til kravene. Det er SBJV ikke enig i. Arkivfoto: Michael Patrick Larsen
Uenig med Vejdirektoratet: - Ikke nogen sikkerheds-problemer overhovedet
Entreprenørkonsortiet SBJV, der står for byggeriet af den nye Storstrømsbro, mener i modsætning til Vejdirektoratet ikke, at der skulle være noget galt med en række kabler på brobyggeriet, som Vejdirektoratet har krævet udskiftet.
Det er ellers ikke så længe siden, at kablerne blev sat op, men ifølge Vejdirektoratet lever de ikke op til kravene omkring materiale og langtidsholdbarhed, og derfor har man bedt SBJV om at skifte dem ud.
- Kablerne har bestået alle tests i henhold til den seneste tekniske retningslinje (FIB 89) udstedt i 2019, skriver SBJV blandt andet og fortsætter:
Annonce
- Fire internationalt anerkendte eksperter - hvoraf tre er en del af det udvalg, der er ansvarligt for at udvikle de gældende industristandarder - har bekræftet, at de kabler, der allerede er leveret og installeret af SBJV, ikke udgør nogen sikkerhedsproblemer overhovedet og ikke har nogen problemer med hensyn til langsigtet holdbarhed.
SBJV anerkender dog, at man som entreprenør på byggeriet er forpligtet til at overholde instrukser fra kunden - Vejdirektoratet, og derfor bliver kablerne nu udskiftet.
Udskiftningen ventes ifølge TV2 Øst at løbe op i et tocifret millionbeløb. Vejdirektoratet og SBJV har i forvejen en voldgiftssag kørende, og kabelregningen ventes at blive en del af den sag.
Ifølge den seneste opdatering på byggeriet ventes den nye Storstrømsbro at åbne for bil- og cykeltrafik senere i år og for togtrafik i 2027.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde