- Jeg fik en sms om morgenen, da jeg stod op. Der stod, jeg havde vundet en million, så det var rimeligt specielt. Jeg viste den til konen og spurgte om det var for sjov. Så kunne vi se, at jeg i samme tråd havde fået beskeder om gevinster på 10 og 20 kroner. Men her var det et lidt andet beløb. Vi troede på det, men så alligevel ikke. Det er så uvirkeligt, siger en midaldrende mand fra Lolland.
Når man vinder million
Rejser og ferier står ofte øverst på listen, når vindere af milliongevinster fra Danske Spil fortæller, hvordan de vil bruge deres mange penge.
For nylig vandt han en million kroner i Keno - et slags talspil fra Danske Spil.
Skal rejse
Manden planlægger at rejse for pengene.
- Jeg tror, at alle kan bruge en million kroner – vi kan i hvert fald sagtens, siger han til Danske Spil.
Annonce
Manden fik en lørdag morgen en underlig besked fra Danske Spil. Og så gik en masse tanker i gang om, hvad skulle pengene bruges på og hvem skulle de fortælle om gevinsten. Her spillede det helt klart ind, at gevinsten var i den lave ende, hvad angår milliongevinster.
- Nu er det jo ikke fordi, jeg skal lyde… højrøvet, men det er jo trods alt kun én million. Altså det er fedt, det er slet ikke det, men det er jo ikke så mange penge, at vi kan sige vores job op og køre på de høje nagler. Men det er fedt at have vundet sådan et beløb, siger han.
Jeg tror, at alle kan bruge en million kroner – vi kan i hvert fald sagtens.
Keno-vinder fra Lolland
Efterårsferie med ungerne
Indtil videre står langt de fleste af pengene stadig på kontoen i banken.
- Vi tog lige en lille efterårsferie med ungerne. Det var ikke planlagt, men det gjorde vi bare. Og jeg tror også, at vi skal ud at rejse igen. Og så har vi også nogle forbedringer på huset, der skal klares. Ellers er pengene røget ind i budgettet indtil videre. Men jeg regner da med, at vi nu tager på både vinter- og sommerferie med børnene, siger han.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Helena nægter at slippe håbet om en løsning
Henning var død i 15 minutter: - Livet får et helt andet perspektiv
Rasende borgmester går til angreb på TV 2
Borgmester glæder sig over ny statslig enhed i Nykøbing
Femern-fabrikkens fremtid: - Vi har noget unikt mellem hænderne
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Folketidende erfarer: Skolelukninger er i budgettet
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland