Folketingsvalg 2026
Valgtilforordnede på Lolland registrerer vælgere og håndterer nye valgkort på valgdagen uden større problemer.
Palle Nevad Frandsen
Valgkort gav ingen udfordringer på Lolland
Omdelingen af valglkort fyldte meget op mod folketingsvalget, men på valgdagen var problemerne få.
De sociale medier har været præget af historier om manglende eller forkert omdelte valgkort, efter at DAO har overtaget postomdelingen fra PostNord. Men på selve valgdagen fyldte det dog ikke meget på de lollandske valgsteder.
- Mit indtryk er, at problemet ikke var større i år end det har været tidligere, fortæller valggeneral Henrik Madsen fra Lolland Kommune.
Der var gjort meget ud af at fortælle vælgerne, at de trygt kunne møde op på valgstedet, selvom valgkortet ikke var dukket op i postkassen. Det krævede blot, at vælgeren tog pas, kørekort eller sundhedskort med i stedet for.
- Vi havde printere stående klar, så vi kunne udstede nye valgkort på stedet. Det ville selvfølgelig kunne give kø, hvis mange mødte op uden deres valgkort, men det er ikke en situation, som vi oplevede i løbet af tirsdagen, siger han.
Gemt de gamle valgkort
Og det er ikke kun de manglende valgkort, som kan give de valgtilforordnede problemer. For nogle vælgere kom faktisk med et valgkort, der blot ikke ville skannes af systemet.
- Det var så fordi, man havde gemt valgkortet fra kommunalvalget, og taget det med i stedet for. Når det sker fortæller vores system, at det ikke er muligt at bruge valgkortet, og at der skal udstedes et nyt, forklarer Henrik Madsen.
I alt 22.814 ud af de 29.652 stemmeberettigede lollikker afgav en stemme ved valget, men 318 af disse var enten blanke eller ugyldige.
Valgaftenen tilbragte Marcus Knuth og Johannes Kristensen med god mad, vin og hygge i køkkenet. Folketidendes reporter lagde vejen forbi:
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet