Var information hemmelig for politikere? - Meget problematisk, mener ekspert

En indsigt Folketidende har fået i kommunikationen mellem centrale medarbejdere I Lolland Kommune viser, at administrationen har forsøgt at holde fjernelsen af natberedskabet til Smålandsfarvandets øer hemmeligt for politikerne. 

Indtil det ikke kunne lade sig gøre længere. 

"Der er så mange interessenter i denne sag, at vi kan have svært ved at styre, hvornår informationen om, at kommunen nedlægger natfærgeberedskab (slipper ud). Vi risikerer at politikerne fx får nys om det", skriver en konsulent til Ditte Ploug Pedersen, sektorchef for Ejendomme og Faciliteter, hvor færgerne hører til.

Sagen drejer sig om, at natfærgeberedskabet til Askø, Femø og Fejø skal fjernes. Det betyder, at regionen står for at sende ambulancer, politiet for at sende patruljer og brandvæsnet for brandbiler og personale til øerne.

Fjernelsen af natberedskabet besluttede det tidligere byråd med vedtagelsen af Færgestrategien i 2023. Planen dengang var, at beredskabet skulle ophøre 1. januar 2024. Det er dog ikke sket, men nu skal beredskabet fjernes per 1. juni, når brandvæsnet fremlægger en beredskabsplan. Det vedtog Lolland Byråd til det seneste byrådsmøde i februar.

Risikere at finde ud af det

Mens politikere i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget holdt møde 2. februar 2026, skriver administrationen til hinanden om, hvordan det kan lykkes at holde informationen fra politikerne.

Og specielt formuleringen om, at administrationen risikerer, at politikerne får besked, er problematisk, mener professor i forvaltningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

- Forvaltning skal jo ikke på den her måde undlade at meddele om sagsoplysninger. Det er ikke sagligt, siger Frederik Waage.

For sektorchef for Ejendomme og Faciliteter Ditte Ploug er der intet fordækt ved kommunens arbejde.

- Vi arbejder med rigtig, rigtig meget. Jeg har en rigtig bred sektor med 350 medarbejdere, der arbejder med alt lige fra det maritime til rengøring til vedligehold af bygninger. Vi orienterer ikke om alt, hvad vi laver. Det gør vi ikke, siger Ditte Ploug og fortsætter:

- Det er klart, når vi har noget som det her, så tænker vi selvfølgelig over, hvordan vi kommunikerer det. Og så lægger vi en plan, så vi sikrer, at alle får kommunikationen samtidig. Det er jo ikke en beslutningssag. Derfor har det også kun været til orientering, fordi beslutningen var truffet i 2023. Det er jo lidt mærkeligt, hvis man siger, "Vi arbejder med implementering af en beslutning fra 2023".

Store konsekvenser

Allerede en uge inden mødet, havde administrationen besluttet at fjerne natberedskabet, fremgår det af de mails, som Folketidende har set.

Men administrationen ønskede ikke at informere politikerne om beslutningen inden, administrationen var helt sikker på, at der fandtes beredskabsplaner fra brandvæsnet, fremgår det af mailsene.

Da administrationen 24. februar informerer politikerne og nogle timer senere også borgerne, var der endnu ikke en beredskabsplan fra brandvæsnet. I stedet var der gået omkring en måned fra beslutningen blev taget om at fjerne natfærgeberedskabet i administrationen til, at politikerne fik det at vide.

- Man skal jo tage det alvorligt, hvis embedsmænd mener, at der er oplysninger, der ikke skal gives til et udvalg. Det er helt uacceptabelt, siger Frederik Waage.

Hvis det viser sig, at administrationen rent faktisk har hemmeligholdt information fra politikerne, kan det i værste tilfælde føre til konsekvenser for de indblandede embedsmænd.

- Mit udgangspunkt er, at sådan noget her, normalt burde føre til en disciplinærsag mod embedsmændene. Det er klart i strid med almindelige forvaltningsretlige principper og oplysningspligt, siger Frederik Waage.