To lastbiler holder onsdag eftermiddag på tværs af Højrebyvej syd for Nakskov, hvor vejen er helt spærret. Episoden sker i glatte og udfordrende vinterforhold med snefygning flere steder på Lolland.
Billedet fra ulykkesstedet er taget af Danny Svendsen, som vurderer, at der var tale om et glatføreuheld, da der var sort is på vejen.
Ifølge park- og vejchef Kjeld Jensen er det især de øst-vestgående veje, der er udsatte, fordi vinden blæser sneen hen over vejbanen og danner driver.
- Det er ikke ét bestemt område, men generelt de veje, der går fra øst mod vest. Her fyger sneen på tværs af vejene, siger han.
Snefygning giver også udfordringer ved Arninge, hvor vinden blæser sneen hen over vejbanen. Foto: Danny Svendsen
Der meldes også om drivdannelser på cykelstier, blandt andet i området ved Ullerslev, hvor terrænet gør forholdene ekstra vanskelige. Samtidig advares der om glatte veje med både sne og sort is - også på strækninger, der umiddelbart ser ryddede ud.
Annonce
Kommunen rydder og salter løbende på hovedvejene, mens mindre veje og villaveje bliver taget tidligt torsdag morgen, hvis behovet opstår.
- Der er ingen meldinger om lukkede veje ud over den aktuelle spærring, men man skal køre med stor forsigtighed og i god tid, lyder opfordringen.
Opdatering kl. 18: Højrebyvej er fortsat spærret. To lastbiler holder stadig på tværs af vejen, og flere biler er strandet i sneen. Det vurderes, at der vil gå længere tid, før vejen kan åbnes igen.
Opdatering kl. 19.30: Politiet oplyser, at arbejdet med at få de to lastbiler trukket fri fra rabatten på Højrebyvej er i gang. Opgaven skrider frem, men er omfattende, og der er endnu ingen konkret tidshorisont. Politiet forventer dog, at vejen kan være farbar igen i løbet af natten.
Nakskov Syd Landevej er fortsat spærret i de glatte forhold. Foto: Presse-Fotos
Flere biler er strandet i sneen. Foto: Presse-Fotos
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker