Tirsdag tager Retten i Nykøbing Falster hul på en sag, hvor en 36-årig kvinde er tiltalt for adskillige forhold. Arkivfoto: Simon Læssøe/Ritzau ScanpixSimon Læssøe/Ritzau Scanpix
Kvinde tiltalt for mishandling af sine børn: Slog og truede med at brække armen på dem
En 36-årig kvinde skal tirsdag møde ved Retten i Nykøbing Falster, hvor hun i et langt anklageskrift står tiltalt blandt andet for mishandling af sine børn.
En 36-årig kvinde skal tirsdag for Retten i Nykøbing Falster, hvor hun står tiltalt for adskillige forhold.
Det oprindelige anklageskrift omfatter otte forskellige forhold, og dertil kommer et niende forhold, som kvinden skal have begået i begyndelsen af oktober 2026.
Karakter af mishandling
Den første og set med strafferetlige øjne måske mest alvorlige anklage er vold og trusler, som ifølge tiltalen er begået mod tre af kvindens børn fra på et tidspunkt i 2020 indtil december 2024. I tiltalen lyder det, at volden har haft karakter af mishandling. Selve anklagen går på grov vold - en forbrydelse, der i sig selv kan give op til seks års fængsel.
Kvinde tiltalt for adskillige forhold
Et langt anklageskrift ligger til grund for en retssag, der begynder ved Retten i Nykøbing Falster tirsdag formiddag.
Kvinden er tiltalt for at have begået vold mod sine børn med karakter af mishandling og for blandt andet at stalke sin ekspartner. Det skal blandt andet være sket, ved at hun indgav falske anmeldelser om at han skulle have været voldelig overfor hende og deres fælles børn.
Til sidst er hun tiltalt for at bryde et tilhold mod børnene og sin ekspartner og for at skrive chikanerende kommentarer om en navngiven betjent.
Børnene har i 2024 været op til 6, 11 og 13 år gamle.
Annonce
I anklageskriftet er beskrevet 15 episoder med vold mod børnene. Kvinden skal have slået børnene bagpå, på lårene og i hovedet med både flad og knyttet hånd, revet og nevet dem på kroppen og også på et tidspunkt slået en af børnene med et legosværd.
I én episode er kvinden tiltalt for flere gange at have vredet børnenes arme om på ryggen, mens hun nogle af gangene har sagt "hvad siger motorcyklen? Wruum wruum".
Under samme forhold er hun tiltalt for at have truet børnene, blandt andet ved at sige til dem, at "hvis du ikke siger undskyld, så brækker jeg armen" eller "jeg smadrer din negl".
Falske anmeldelser
Kvinden er i sagens andet og tredje forhold tiltalt for i januar 2025 at have indgivet en falsk anmeldelse på sin ekspartner, som hun har i hvert fald nogle af børnene med.
I forening med to andre skal hun have indgivet anmeldelsen til Lolland Kommune gennem den sociale døgnvagt i Københavns Kommune. I opkaldet til døgnvagten, som én af de andre på kvindens foranledning skal have ført ordet i, fortalte de, at kvindens tidligere partner havde været både fysisk og psykisk voldelig overfor de to yngste af børnene.
De to børn var dengang mellem 5-6 og 2-3 år gamle. Børnene blev på grund af anmeldelsen fjernet fra manden i 41 dage, og han blev anholdt og sigtet som følge af anmeldelsen.
Kvinden er også tiltalt for gennem mail og ved en afhøring på Nykøbing Falster Politistation i marts 2025 at have indgivet en falsk anmeldelse på ekspartneren, som gik på, at han skulle have slået og sparket hende under overværelse af et vidne.
Stalking af ekspartner
Flere af de andre forhold omhandler enten stalking af ekspartneren eller brud på tilholdsforhold, som kvinden i 2025 blev pålagt. Det betød, at hun ikke måtte kontakte eller på nogen måde opsøge hverken manden eller i hvert fald nogle af deres fælles børn.
Annonce
Gennem anklageskriftet beskrives i alt 12 episoder, hvor Anklagemyndigheden mener, at kvinden har stalket manden ved blandt andet at opsøge ham, hans ekskæreste og hans kollega.
Anklagen om stalking går blandt andet på, at kvinden skal have skrevet til én af sin ekspartners kolleger og beskyldt sin eks for at have brækket hendes lillefinger og ribben, og at hun havde en video, der viste, at ekspartneren slog hende.
Til sidst skal hun have opsøgt ekspartneren og et af de yngste børn på Nykøbing Falster Sygehus, hvor barnet var indkaldt til en undersøgelse. Hun gik - på trods af tilholdet - med ind til undersøgelsen, ligesom hun også har forsøgt at kontakte den ældste af børnene gennem diverse kanaler.
Hun skal blandt andet have skrevet til én af barnets klassekammerater og bedt vedkommende "hilse mange gange fra mig. Og sige, at jeg elsker ham meget højt, og at jeg savner ham". Derudover skal hun have kontaktet sit barn gennem både Ønskeskyen og Aula.
En sidste tiltale
I maj 2026 skal kvinden have skrevet en kommentar på Facebook, som har affødt en tiltale, der er rejst siden det første anklageskrift. I en kommentar under et opslag på Facebook-siden for Tv2 Øst er hun tiltalt for at have skrevet chikanerende beskeder om en navngiven politiassistent.
Hun skal blandt andet have skrevet, at "den værste politibetjent er (navn sløret) fuldstændig korrupt og ukompetent", og at der desværre er flere som betjenten, som er en "magtliderlig politibetjent".
Sagen begynder tirsdag klokken 09.30 ved Retten i Nykøbing Falster.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Kvinde tiltalt for mishandling af sine børn: Slog og truede med at brække armen på dem
Et gådefuldt mord i et af Nykøbings historiske huse kom lidt for tæt på
Lokal forening inviterer til gratis teater
Plejedatter fortalte om trusler, voldtægt og frygt i retten
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket
Væltede træer efter stormvejr