Ejeren af Kiosken lover, at fejlene er blevet rettet. Foto: Fødevarestyrelsen
I et lager, hvor der blev opbevaret drikkevarer, var der meget beskidt, der var sort mug på væggene, og spindelvæv hang ned fra loftet. Som om det ikke var nok, var gulvet meget beskidt med gammel snavs.
Det fremgår af Fødevarestyrelsens seneste kontrolrapport efter et besøg i Kiosken på Havnegade i Rødbyhavn.
Kiosken havde ellers tre smilende smileyer fra de foregående besøg. Men denne gang, ved besøget den 8. september, kvitterede styrelsen med en mellemfornøjet smiley.
En fejl
Kioskens ejer, Jimmi Vinther, forklarer, at drikkevarerne ved en fejl var opbevaret i en gammel garage.
Annonce
- Det er ikke et rigtigt lager, og vi har fjernet varerne fra den gamle garage og stillet dem på et andet lager, siger han.
Det var ikke kun mug på væggene og guirlander af spindelvæv, der var i strid med reglerne.
Fødevarerejseholdet fandt også alt fra slik og chokolade til alkohol, som kiosken i første omgang ikke kunne dokumentere, hvor de har fået leveret fra. Varerne blev derfor beslaglagt. Jimmi Vinther siger til Folketidende, at fakturaerne siden er blevet sendt til myndighederne, og at varerne er kommet retur til kiosken.
Sådan ser seneste rapport ud fra Banekiosken. Foto: Fødevarestyrelsen
- Alt er i orden igen, siger kioskejerne.
Sjusket bogholder
Fødevarerejseholdet og Skattestyrelsen har også været på kontrolbesøg i Banekiosken i Nakskov.
Virksomheden kunne ikke fremvise sporbarhed på blandt andet 10 poser Haribo Lakridskringler og seks flasker Små Sure. Ifølge ejeren af Banekiosken, Arshad Mahmood.
- Bogholderen havde smidt dokumentation for køb af varerne væk. Men det har vi fået styr på, og det er dejligt. Jeg har altid styr på mine ting, siger Arshad Mahmood.
Det er fjerde gang i år, at myndighederne har været i Banekiosken. Ifølge ejeren af Banekiosken på Nørrevold skyldes de mange kontrolbesøg, at han ejer både en kiosk og et pizzaria på samme adresse.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Mug på væggene og gammel snavs: Glad smiley blev stram i betrækket
Flere timer langt kommunalt it-nedbrud er overstået
Langholtlukning: - Det er borgerne, der taber
Stoppet med overlæs på 91 procent, men uden kørekort
Her er planerne for datacentret i Nakskov
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Bostedet Langholt lukker
Lolland mister økonomichef Sonja Baunbæk til Brøndby