Partifarver og solidaritet var den - undskyld udtrykket - røde tråd i indlæggene fra løsgænger Leo Christensen og Birthe Lauridsen (EL), da de torsdag aften stemte imod at sende Fælleskøkkenet på vej mod privatisering.
De to lollandske byrådsmedlemmer havde hver deres vidt forskellige argumenter, men det var næppe den store overraskelse, at Enhedslistens byrådsmedlem ikke havde en mulig privatisering som sin livret.
- Lige pludselig er der nogle, som skal tjene penge på det, og det gør de typisk ved at se på arbejdsforholdene og lønnen, sagde hun.
Kommune mere i ejerskabet
I stedet opfordrede Birthe Lauridsen til at gå nye veje. Eksempelvis kunne man tage Vordingborg med i ejerskabet.
Den idé blev dog hurtigt fejet af bordet af formanden for Fælleskøkkenets bestyrelse, byrådsmedlem Klaus Svensson (S).
- Vi har forklaret, at det har været meget komplekst med et ejerskab bestående af to kommuner og en region, og nu vil du så udvide det med endnu en kommune.
Lollands sidste røde politiker
Sammen med Leo Christensen havde hun foreslået at udskyde beslutningen en måned, for på den måde at give tid til at få flere svar på banen. En løsning som blev afvist af det øvrige byråd.
Da Leo Christensen tog ordet, var det for at skyde mod byrådets røde flertalspartier.
- Jeg kan godt forstå, at de blå partier vil have det privatiseret, men jeg kommer aldrig til at forstå, at SF og Socialdemokratiet ikke lytter til fagforeningen. Der er sket et kæmpe skred på den side, sagde han, hvorefter han kiggede på Birthe Lauridsen og påpegede, at hun vist var den eneste røde tilbage i byrådet.
Skolemad i Fælleskøkkenet
Flertallet rystede dog ikke på hænderne, men ser en masse muligheder for Fælleskøkkenet med private ejere.
- Eksempelvis kan køkkenet levere skolemad, hvis det bliver aktuelt i vores område, og der vil i det hele taget blive åbnet for langt flere muligheder, forklarede Lasse Falster (S).
Bemærkningen fra Leo Christensen fik dog 3F-formand Steffen Rasmussen (S) op at stå.
Annonce
- Det her handler ikke, om hvem der er røde eller ikke røde. Når ikke alle tre ejere vil aftage det, de skal, så må vi sætte Fælleskøkkenet frit. Så kan de få private kunder, hvilket de ikke må i dag. Derfor sætter vi dem fri til at blive større og stærkere, slog han fast.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde