Heunicke fastholder indsats mod bundtrawl efter debat om rapport
Magnus Heunicke understreger, at der stadig er evidens for, at bundtrawlende fiskeri er skadeligt for havmiljøet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter forskningsmæssig uenighed om bundtrawls konsekvenser fastholder miljøministeren, at det er skadeligt.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) fastholder, at bundtrawl er skadeligt for havmiljøet, og at regeringen stadig vil sætte ind mod fiskeri med bundslæbende redskaber.
Det gør han efter en debat mellem forskere om en rapport fra Aarhus Universitets vurdering af konsekvenserne ved bundtrawlende fiskeri.
- Lad mig slå fast: Vi baserer ikke regeringens politik på enkeltstående rapporter, men på et bredt og sagligt fundament, siger Magnus Heunicke.
Udtalelsen falder på et samråd onsdag, som Danmarksdemokraterne fiskeriordfører, Kristian Bøgsted, har indkaldt til.
Det har han gjort på baggrund af artikler i Jyllands-Posten, hvor forskere fra DTU og andre nordiske universiteter har kritiseret en rapport om bundtrawl fra Aarhus Universitet.
Rapporten var bestilt af Danmarks Naturfredningsforening og viser, at bundtrawlende fiskeri har store konsekvenser for havmiljøet. De kritiserende forskere har anholdt metoden og resultaterne.
Danmarksdemokraterne mener på den baggrund, at de danske fiskere stilles i et ”unødvendigt negativt lys”, siger Kristian Bøgsted på samrådet.
Miljøminister Magnus Heunicke anerkender, at der er uenighed i forskermiljøet om den enkelte rapport.
Men han fremhæver, at der er stribevis af andre forskningsprojekter, der viser konsekvenser af bundslæbende fiskeri.
- Der er forskningsmæssig enighed om de overordnede konklusioner: At fiskeri med bundslæbende redskaber i større eller mindre grad påvirker havmiljøet.
Derfor vil han og regeringen fortsat sætte ind mod bundtrawl i udvalgte danske farvande.
Det vil ske i forbindelse med de kommende forhandlinger om erhvervsfiskeri, som regeringen er på vej med.
Her har ministeren taget den kritiserede rapport ud af baggrundsmaterialet, således at den ikke skal skygge for den større problemstilling, siger Heunicke.
- Arbejdet er så vigtigt, at vi ikke mener, at den faglige uenighed om den her rapport skal indgå i det.
/ritzau/
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol