En venlig frivillig prikkede Folketidendes reporter og fotograf på skulderen i målområdet på havnen i Nykøbing: Lige om lidt kommer der en kvinde i mål, som har gået turen på ét ben!
Og ganske rigtigt. Kort efter kom snart 68-årige Britta Rasmussen i mål på one mile-distancen. På krykker kæmpede hun sig de sidste meter over stregen. Her blev hun modtaget af sin meget stolte datter, som gav hende Royal Run-medaljen om halsen.
- Jeg startede faktisk på to ben, men min protese slap vakuummet hele tiden, så jeg gik vel kun omkring 100 meter med det forklarede hun og tilføjede:
- Jeg har meget stærke arme, så jeg tog chancen og besluttede mig for at fortsætte, og så måtte jeg jo sætte mig ned undervejs, hvis det blev for meget.
Inden hun fik amputeret benet for et par år siden, løb hun meget, og hun svømmer også jævnligt, så formen er fin, og det er viljestyrken tydeligvis også.
Kort efter, at Britta kom i mål, kom en lille dreng løbende alene over målstregen - og dermed blev det i løbet af få sekunder anskueliggjort, at Royal Run er for alle.
Mor og datter i omfavnelse, da Britta Rasmussen kom i mål. Foto: Jakob Poulsen.
Og kort efter kom en lille dreng i mål og fik også en velfortjent medalje. Foto: Jakob Poulsen.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol