EfB-kamp afbrudt: Spillerne gik i omlædningen
Mødet mellem Esbjerg og Lyngby i fodboldens 1. division blev afbrudt i cirka fem minutter kort før pausen.
Mødet mellem Esbjerg og Lyngby i fodboldens 1. division fredag aften bliver nok næppe husket for, hvad der foregik på grønsværen.
I stedet blev opgøret skæmmet af hele to afbrydelser, fordi tilskuere kastede fyrværkeri på banen.
Første gang var med cirka ti minutter tilbage af første halvleg. Her sendte dommer Jonas Bøgelund spillerne i omklædningsrummene. Det skete, kort efter at to store brag lød på Blue Water Arena i Esbjerg.
Fyrværkeri var blevet kastet på banen. På stadionets storskærme stod der "Pyroteknik er ikke tilladt på Blue Water Arena", og stadionspeakeren slog også fast, at det var strengt forbudt at tænde - og kaste med - fyrværkeri.
Episoden fandt sted, kort efter at gæsterne fra Lyngby havde bragt sig foran, og Esbjergs Isak Olafsson umiddelbart efter målet blev vist ud med et direkte rødt kort.
Efter en pause på lidt over fem minutter blev opgøret genoptaget ved stillingen 1-0 til Lyngby.
Men det skete altså igen. Kort før afslutningen kammede frustrationerne igen over for nogle af hjemmeholdets fans. Bagud 0-3 med et par minutter tilbage af den ordinære spilletid blev der igen kastet fyrværkeri på banen.
Jonas Bøgelund afbrød atter kampen, og flere fra Esbjerg-lejren var tydeligt utilfredse med tilskuernes opførsel.
Umiddelbart lod det til, at opgøret var blevet fløjtet af før tid, men spillerne insisterede på at gå tilbage på banen.
I stedet for at spille fodbold, endte det dog med, at Esbjerg-spillerne - efter aftale med Lyngby - stod stille og bare trillede bolden rundt, som var det til træning, i protest mod hændelserne på tilskuerpladserne.
Da kampuret rundede 90 minutter fløjtede Jonas Bøgelund prompte kampen af.
/ritzau/
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol