Tumult efter sensationel EfB-nedrykning
Esbjergs fans protesterede under kampen mod klubbens ejere, og efterfølgende endte flere fans i håndgemæng med kontrollører. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
EfB's fans var bestemt ikke tilfredse efter slutfløjt mod Fremad Amager. Det resulterede i tumult og slagsmål.
Esbjerg fB rykkede onsdag aften definitivt ned i 2. division, da man tabte 2-3 til Fremad Amager.
Det var ikke noget, der behagede klubbens mest dedikerede fans, som efter slutfløjt ventede på, at spillerne ville komme ud på banen til interviews med pressen.
Det skete bare aldrig, da klubben vægtede spillernes sikkerhed højere.
I stedet brød fansene ind på banen, hvor der opstod slagsmål og håndgemæng mellem Esbjergs vrede fans og kontrollørerne på Blue Water Arena.
Det er ikke første gang, Esbjergs fans skaber uroligheder på netop Blue Water Arena. Nordvestkurven, som Esbjergs fanafsnit kalder sig selv, skabte også problemer tilbage i marts.
Dengang var det kanonslag, der blev kastet på banen i forbindelse med et nederlag mod Lyngby, hvilket udløste to kampafbrydelser.
Denne gang var det de bare næver, der blev taget i brug af de vrede fans, som udtrykte deres utilfredshed i form af håndgemæng med kontrollørerne.
Om de rasende fans får endnu en straf i form af karantæne frem mod den sidste hjemmekamp mod Jammerbugt vides ikke på nuværende tidspunkt.
/ritzau/
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol