Anmeldere roser Navalnyjs erindringer: Præget af humor og mod
Aleksej Navalnyj blev i 2021 fængslet og aldrig løsladt igen. (Arkivfoto). Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Humor gennemsyrer Navalnyj-bog, hvor han beskriver forgiftning som at "blive kysset af en dementor".
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den afdøde russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs selvbiografi "Patriot - Min historie" er tirsdag udkommet verden over, og de første reaktioner er positive.
Det britiske medie The Guardian kalder bogen "en indsigtsfuld, skarp og endda humoristisk beretning om hans kamp mod Putins regime".
I mens kalder Financial Times selvbiografen "et vidnesbyrd om hans mod, trodsighed og humor".
Også danske Politiken roser bogen.
- "Patriot" er en af den slags selvbiografier, man stryger igennem, og som man – det barske stof til trods – føler sig privilegeret, ja, opløftet over at have læst, skriver Politikens Jes Stein Pedersen og kvitterer med fem ud seks hjerter.
Navalnyj, der var den mest fremtrædende russiske kritiker af præsident Vladimir Putin, døde i en sibirisk straffelejr i februar 2024. Han blev 47 år.
Hans stab og hustru mener, at det var en forgiftning med nervegiften novitjok, der var skyld i hans død. Omstændighederne omkring hans død er dog aldrig blev klarlagt.
Navalnyj begyndte at skrive "Patriot", kort efter at han i 2020 blev forgiftet.
Forgiftningen havde nær taget livet af ham.
Men han blev fløjet til Tysklands hovedstad, Berlin, og fik behandling og overlevede.
Forgiftningen bliver i bogen beskrevet som at "blive kysset af en dementor, mens en Nazgûl står ved siden af".
I januar 2021 vendte han tilbage til Rusland og blev anholdt.
Andel del af bogen består af breve fra fængslet.
- Helt indtil slutningen - hans sidste "polare" bidrag er fra 17. januar 2024 - udstråler han ukuelig god humor, skriver The Guardian i sin anmeldelse.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol