FN udpeger britisk diplomat som chef for nødhjælp
Den britiske diplomat Tom Fletcher får ansvaret for FN's arbejde med nødhjælp.
FN får ny chef for verdensorganisationens nødhjælpsarbejde.
Det er den britiske diplomat Tom Fletcher.
Han afløser Martin Griffiths, som gik af i juni af helbredsmæssige årsager.
Det er FN's generalsekretær, António Guterres, som har udnævnt briten til jobbet.
Det sker på et tidspunkt, hvor der er store humanitære kriser i blandt andet Gazastriben og Sudan.
Samtidig har FN problemer med at få budgetterne til at hænge sammen.
Formelt er Tom Fletcher blevet udnævnt til posten som vicegeneralsekretær for humanitære anliggender og koordinator for krisehjælp.
Han leder Kontoret for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA).
Fletcher er i øjeblikket forstander på Hertford College i Oxford, skriver Reuters.
Han har tidligere været britisk ambassadør i Libanon og har fungeret som rådgiver i udviklingsspørgsmål for tre forskellige britiske premierministre.
Tom Fletcher siger efter udnævnelsen på X, at det humanitære arbejde er underfinansieret, overbebyrdet og under angreb.
- Vi må genstarte forholdet mellem verden og de, der er i den største nød. Vi kan være bedre naboer og efterkommere, siger han og tilføjer:
- Jeg vil forsvare det humanitære, humanitære værdier og vigtigst af alt de mennesker, vi er her for at tjene.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet