Putin presset af video om luksuspalads ved Sortehavet
Ruslands præsident, Vladimir Putin, afviser ifølge AFP beskyldninger, som er blevet fremsat i en lang video af Kreml-kritikeren Aleksej Navalnyj. Videoen er set over 25 millioner gange på YouTube på 24 timer. Den beskriver luksusejendomme ved Sortehavet for otte milliarder kroner. Det hævdes, at de ejes af Putin og er finansieret af korruption. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Video om luksuspalads, som er set over 25 millioner gange på YouTube på 24 timer, er ifølge Kreml propaganda.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, afviser ifølge AFP beskyldninger, som er blevet fremsat i en lang video af Kreml-kritikeren Aleksej Navalnyj.
Videoen, som er set over 25 millioner gange på YouTube på 24 timer, beskriver enorme luksusejendomme ved Sortehavet for otte milliarder kroner. Det hævdes, at de ejes af Putin og er finansieret af korruption.
- Det tilhører ikke mig eller min nære familie og har aldrig gjort det, siger Putin om den to timer lange video, hvor ejendomskomplekset beskrives som en "stat inden for Rusland" med Putin som zar.
Navalnyj, som er Putins mest fremtrædende kritiker, blev fængslet 17. januar, efter at han kom tilbage til Rusland for første gang, siden han i august blev udsat for et giftangreb i Rusland. Han beskylder Putin for at have givet ordre til angrebet, hvilket afvises i Kreml.
Navalnyj blev i hast fløjet til et hospital i Berlin efter giftangrebet i august.
Kreml kalder videoen om Putins påståede luksuspalads for et propagandaangreb på præsidenten på baggrund af en "pseudoefterforskning" af korruption.
Videoen føjer nye detaljer til påstande, som har været fremsat i over et årti.
Det påståede palads skulle have et kasino, en underjordisk ishockeybane og et privat teater samt en eller flere vingårde. Området skulle angiveligt være 39 gange større end Monaco.
Flere tusinde af Navalnyjs tilhængere har opfordret til fortsatte landsomfattende protester i Rusland på lørdag.
Rusland protesterede mandag til den amerikanske ambassade i Moskva over amerikansk støtte til Kreml-fjendtlige demonstranter og til illegale politiske møder i adskillige russiske byer.
Samtidig vil amerikanske it-selskaber blive efterforsket for "indblanding i Ruslands interne anliggender".
Seneste artikler
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Uro i nattelivet: Betjent måtte dukke sig for flyvende flaske
Blev du også blitzet? Næsten 400 taget i fartkontroller
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke