USA tilbyder migranter 1000 dollar for at rejse hjem
Det er sikrest og mest omkostningseffektivt, hvis migranter frivilligt forlader landet, siger USA's minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, i en erklæring. (Arkivfoto). Foto: Evelyn Hockstein/Reuters
Tilbud til migranter, der frivilligt rejser væk fra USA, skal sænke landets omkostninger ved deportationer.
Migranter i USA, der frivilligt rejser til deres oprindelsesland, vil få 1000 dollar udbetalt.
Det oplyser USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, Homeland Security, skriver Reuters.
Danmark har en lignende ordning. Her kan voksne modtage op mod 161.000 kroner, skriver DRC Dansk Flygtningehjælp.
Ifølge tal fra Det Nationale Integrationsbarometer valgte 304 personer at gøre brug af den mulighed i Danmark i 2024.
De 1000 dollar, som migranter bliver tilbudt i USA, er et godt stykke under, hvad det ellers koster landet at deportere.
Gennemsnitligt løber en tilbageholdelse og deportation op i omkring 17.000 dollar, skriver nyhedsbureauet.
Administrationen under Trump har deporteret omtrent 152.000 personer siden januar, hvor Trump tiltrådte som præsident.
Selv om den republikanske præsident har slået sig op på at ville rydde USA for illegale migranter, er tallet færre end de 195.000, der blev deporteret fra februar til april sidste år under den daværende præsident, Joe Biden.
I den seneste tid har Donald Trump iværksat flere tiltag for at skræmme migranter til at rejse væk.
Det tæller trusler om bøder, fratagelse af juridiske rettigheder og de berygtede deportationer til fængslerne i Guantanamo Bay og El Salvador.
- Hvis, du er her illegalt, er frivillig deportation den bedste, sikreste og mest omkostningseffektive måde at forlade USA på for at undgå anholdelse, lyder det fra USA's minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, i en erklæring.
I erklæringen nævnes det, at personer, der gør brug af tilbuddet, bevarer muligheden for måske at kunne vende lovligt tilbage på et senere tidspunkt, men ministeriet nævner ikke nærmere om hvordan.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet