27-årig mand stukket ned i københavnsk boligområde
I det nordvestlige København har en 27-årig været offer for et knivstikkeri. Manden er bragt til hospitalet.
En 27-årig mand er lørdag aften blevet stukket ned i Nordvestkvarteret i København.
Det oplyser Københavns Politi.
Manden er blevet bragt til hospitalet. Han var ved bevidsthed ved ankomsten, siger vagtchef Michael Andersen.
Hvor slemt tilredt den 27-årige er, oplyser vagtchefen ikke noget om.
Politiet vil lørdag aften ikke gå i detaljer om knivstikkeriet, der skete i Fuglekvarteret, nærmere bestemt på Mågevej.
Det står således ikke klart, hvor på kroppen den 27-årige er blevet stukket.
Det vides heller ikke, hvor mange gange han er blevet stukket.
Politiet fik anmeldelsen klokken 19.51 og er lidt efter klokken 21 lørdag aften fortsat til stede på Mågevej.
Politifolkene på stedet arbejder blandt andet med at sikre spor og tale med vidner, forklarer vagtchef Michael Andersen.
Der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet