Derfor holder professoren sig helst fra kældre

Klinisk professor Klaus Martiny ved om nogen, hvad mangel på lys gør ved menneskets psyke. Faktisk ved han så meget, at det ikke kun fylder hans arbejdsliv - men også har påvirket hans egen måde at være i livet på.

Hvad er en ekspert i lysets betydning for psyken?

- Jeg er psykiater, og mit felt omfatter både hjernen og øjet, som modtager lys, og hvordan det påvirker os at få det rigtige eller det forkerte lys. Det dækker både det fysiologiske og mentale. Det indbefatter også, hvordan vi bor, og hvordan vi laver huse.

Hvorfor blev du ekspert i lige det?

- Det gjorde jeg, fordi jeg på en verdenskongres for psykiatri i Hamborg i 1999 mødte Anna Wirz-Justice. Hun fortalte om kronoterapi, altså hvordan man kan påvirke søvn og døgnrytme ved hjælp af lys. Så købte jeg en lyslampe og tog den med hjem. Derefter lavede jeg en ph.d. om, hvordan man kunne øge effekten af medicin ved at lade patienterne sidde foran en lyslampe. Det viste sig, at det virkede, og siden har jeg arbejdet videre med området.

Prøver at sidde tæt på vinduer

Hvad gør du selv for at få nok lys i den stadig mørkere tid på året?

- Jeg gør det, jeg altid siger til andre, at de skal gøre. Nemlig at man skal prøve at komme ud så meget som muligt i dagtimerne, selv om det er mørkt og overskyet. For selv om det kan se mørkt ud derude, er der altid meget mere lys ude end inde. Vi har måske 200 lux indenfor, hvis det er rigtig godt, mens der altid er 2.000-3.000 lux udenfor.

- Jeg prøver også at sidde tæt på vinduer. Hvis det er muligt, tænker jeg desuden over, hvor i en bygning jeg sidder, fordi der er op til 20 gange så meget lys mod syd som mod nord. Jeg har også selv fået større vinduer derhjemme med særligt transparent glas som lukker mere lys ind end standard 3-lags ruder. Enkelte vintre har jeg også selv haft en lampe til lysterapi på arbejdet som supplement.

Hvad anbefaler du din egen familie og dine venner at gøre for at få nok lys?

- Det samme. De ved til bevidstløshed, at der altid er masser af lys udenfor, selv om man ikke tror det.

- Man skal prøve at gøre det til en vane at komme ud, måske gøre gåturen lidt længere, gå ud i middagspausen og komme ud i weekenden. For en del af os har brug for mere lys, end det vi får vi får fra almindelig indendørsbelysning. De fleste kan godt klare det, men om vinteren forsvinder en del af det lys, der kommer ind gennem vinduerne, fordi dagene bliver kortere, og solen står lavere på himlen. Der bliver simpelthen mindre lys udenfor, og den indendørsbelysning, vi har, er for en del af os ikke helt tilstrækkelig til at kompensere for det.

- Omkring 12 procent får så det, vi kalder vintertræthed. Ikke vinterdepression nødvendigvis, men vintertræthed. Det kan vise sig ved, at man får øget søvnbehov, ikke føler sig så frisk eller bliver lidt irritabel. Man kan også få mere trang til kulhydrater og søde sager og blive mindre social.

Hvor god er du selv til at følge dine egne råd?

- Det synes jeg, jeg er god til, i al beskedenhed, for jeg er meget afhængig af lys. Jeg synes, det er ubehageligt, når det er alt for mørkt i et rum, for eksempel hvis man sidder i et kælderlokale eller til et foredrag en hel dag i et møderum uden dagslys.

Skal huske de helt almindelige greb

Har du ændret holdning til lysets betydning for psyken, efter at du er blevet ekspert på området?

- Jeg er snarere blevet bekræftet i, at det er vigtigt. Og jeg er blevet mere opmærksom på, at vi også skal tænke på, hvordan vi bor, og hvordan vi bygger huse.

Hvad er det vigtigste studie om lysets indvirkning på psyken?

- Et ganske lille studie af Anna Wirz-Justice fra 1980'erne, som viste, at hvis man får folk til at gå udenfor en halv time, har dagslyset en rigtig god effekt på de depressionstegn, de har om vinteren. Vi er faktisk lige gået i gang med at gentage studiet, bare i større målestok og med flere data. Vi har fået penge til det fra Det Frie Forskningsråd. Det er noget, jeg har arbejdet med i mange år: at prøve at bruge det, der allerede er der, og huske betydningen af helt almindelige greb som motion, social kontakt, struktur og lys.

Bruger lyset til at omstille sig til vintertid

Hvad gør du selv for at holde dig rask og frisk?

- Jeg laver havearbejde, går ture, og så arbejder jeg aldrig om aftenen, fordi man risikerer at blive udsat for meget skærmlys med blåt lys i. Det kan gå ud over søvnen. Det handler om, hvornår man får lyset. Det er fint at få stærkt lys med blåt indhold om dagen (dagslys), fordi det aktiverer os. Det er mindre godt om aftenen, fordi det aktiverer os, og det er ikke det, vi har brug for, når vi skal sove.

Hvordan sov du i nat?

- Jeg sov faktisk udmærket. Jeg synes, det er lidt svært at få vendt rundt til vintertid. Det tager lige lidt tid. Jeg prøver at være mere ude, fordi lyset er med til at stille vores døgnrytme. For mig tager det et par uger, før jeg har stillet helt om. Det kommer stille og roligt, fordi man bliver udsat for den nye rytme.

Hvad spiste du til aftensmad i går?

- Vi fik broccoli i ovnen, spidskålssalat, kartofler, oliven og hytteost.

Drikker du alkohol?

- Meget lidt.

Tager du medicin eller kosttilskud?

- Jeg tager lidt medicin mod forhøjet kolesterol, men det er også det hele.

Mulighed for udeliv under arbejdsdagen

Er der noget, du siger til din egen familie om lysets betydning, som du sjældent siger offentligt?

- Nej, bestemt ikke. Det er jo fordelen ved det her forskningsfelt, at det på mange måder er meget sund fornuft. Man har måske bare ikke været helt opmærksom på, hvor meget det egentlig betyder. Inden for de seneste måske 30 år er vi blevet mere opmærksomme på, at den forbindelse faktisk betyder noget. Vi er ikke væsener, der er helt afkoblet fra naturen, og det gælder også i forhold til dagslys.

Hvis der skulle ændres én ting ved forståelsen i Danmark af, hvad lyset betyder for psyken, hvad skulle det så være?

- Jeg ville meget gerne have, at man i højere grad kunne komme ud i løbet af sin arbejdsdag. og det allervigtigste at vide er, at der er masser af lys ude i dagtimerne - også i efteråret og om vinteren.