De drømmer om en skole, hvor alle har lyst til at komme

Der er møde på rådhuset i Maribo. De 16 elever, der er medlemmer af Fælleselevrådet i Lolland Kommune, kommer summende ind i mødelokalet, hvor der er dækket op med druer, snacks og muffins.

Et af medlemmerne er Lucas Sonborg, der går i 9. klasse på Stormarkskolen i Nakskov. Han har i fem år været med til at give skoleeleverne i kommunen en stemme.

Og spørger man ham, hvad der er en af de største udfordringer på hans egen skole, er han ikke i tvivl: 

- Hvis man skal koge det ned, så er det trivsel. At du simpelthen ikke får snakket med dem, du går i klasse med. Du føler dig måske ikke velkommen, fordi du er tynd, tyk, høj, lav … whatever, siger han.

Lav trivsel giver højt fravær

For Lucas Sonborg hænger trivsel, fravær og faglige resultater tæt sammen.

- Når der er lav trivsel, betyder det, at man får højt fravær, for så har man ikke lyst til at være i skolen. Du føler ikke, at du er med og har nogle venner, som du kan snakke med og hænge ud sammen med, siger han. 

Og bliver man væk fra skolen, mister man også undervisning.

- Hvis du har højt fravær, så falder dine karakterer. Og det er jo superærgerligt, for det kan godt være, at du er megadygtig, siger han.

Når elever bliver væk

Udfordringen med de faglige resultater kan også ses i tallene. I skoleåret 2025/26 fik 34,4 procent af eleverne i Lolland Kommunes skoler ikke mindst 02 i både dansk og matematik efter 9. klasse.

Lucas Sonborg er ikke den eneste omkring bordet, der ser en sammenhæng mellem lysten til at gå i skole og de faglige resultater.

Matilde Pedersen Dibbern går i 9. klasse på Rødby Skole, og hun mener, at fravær er en af de største udfordringer.

- I min klasse er der allerede nogle elever, der har 30-40 procent i fravær. Det er et stort problem på min skole. For der er mange, der ikke har lyst til at komme til undervisning, siger hun.

Nogle pjækker enkelte timer. Andre hele dage. Men hvis man spørger Matilde Pedersen Dibbern, hvorfor nogle elever hellere vil blive væk, handler svaret ikke kun om eleverne selv.

Undervisningen skal også give dem lyst til at møde op.

- De synes, at det er kedeligt, og de føler, at de har andet at bruge deres tid på, siger hun.

Derfor efterlyser hun mere variation og mere indflydelse til eleverne.

- En løsning kunne være, at vi elever får noget mere medbestemmelse om, hvad vi skal lave. Og at vi selv får indflydelse på, hvordan vi vil lære tingene.

Hun peger blandt andet på, at undervisningen ikke altid behøver foregå på samme måde.

- Det er måske ikke så spændende at sidde og lave de samme forløb på Gyldendal og Alinea hele tiden. At lærerne gør lidt ud af det. At vi var lidt fysiske, og at det varierede lidt, hvordan vi lærer, siger hun.

Flere sjove forløb

Bastian Husfeldt, der går i 6. klasse på Byskolen i Nakskov, mener, at uro kan gøre skoledagen svær at komme igennem.

- Uro betyder, at man kan få hovedpine, men også at man ikke har lyst til at være der. Det kan hænge sammen med, at man ikke har nok overskud, siger han.

For ham er løsningen ikke bare, at de voksne beder eleverne dæmpe sig.

- Man kan ikke bare sige: “Stop med at være urolige”.

I stedet mener han, at der skal arbejdes med flere ting på én gang.

- Man skal gøre trivslen bedre. Sjove forløb, måder hvor klassen skal være med til at bestemme. I stedet for bare lyt, læs og skriv, foreslår han.

Fælleselevrådsmødet er gået i gang. Der er oplæg fra Danske Skoleelever, og der er flere runder med gruppearbejde, hvor eleverne skal summe.

De taler om det kommende års arbejde med forskellige mærkesager og ender med at vedtage, at de skal arbejde med at få energidrikke og  puff bars ud af skolen, mindre mobning, at tale pænt og medbestemmelse. 

Løsninger

I Lolland Kommune er der vedtaget en ny folkeskolestrategi, som blandt andet skal løfte elevernes faglige resultater, sænke fraværet og styrke trivslen. Strategien lægger samtidig vægt på mere varieret undervisning og på, at eleverne får indflydelse på deres egen skolegang.

Skolen har ændret sig

Lucas Sonborg foreslår blandt andet flere trivselsdage, hvor eleverne er med til at bestemme, hvad der skal ske.

- Lærerne kan have mange gode idéer, men det er måske 20 år siden, at vores lærere gik i skole. Skolen har ændret sig, i dag er der for eksempel sociale medier, siger han.

For Matilde Pedersen Dibbern handler det grundlæggende om at skabe en skole, som eleverne har lyst til at møde op til.

- Hvis man har det godt på sin skole, og man har det godt med dem, som man går i klasse med, så har man bare mere lyst til at komme i skole og ikke så meget lyst til at blive hjemme, siger hun.

Vigtigt at spørge eleverne

Og netop det er en af pointerne for de tre medlemmer af Fælleselevrådet:

Hvis fraværet skal ned, og flere elever skal klare sig godt fagligt, er det ikke nok kun at se på tallene. Man er også nødt til at spørge eleverne, hvad der får dem til at have lyst til at komme i skole, siger de samstemmende.