85-årig kvinde mister livet ved påkørsel i København
En kvinde på 85 år er død, efter at hun blev påkørt af en varevogn i København lørdag aften. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet modtog en anmeldelse om en færdselsulykke på Bellahøjvej i København klokken 22.28 lørdag.
En 85-årig kvinde er afgået ved døden, efter at hun blev påkørt af en varevogn på Bellahøjvej i København lørdag aften.
Det fortæller Espen Godiksen, der er vagtchef ved Københavns Politi.
Politiet modtog anmeldelsen om færdselsulykken klokken 22.28 lørdag.
- Kvinden afgik ved døden i umiddelbar forbindelse med ulykken, siger Espen Godiksen.
Politiet har været på stedet, og det samme har en bilinspektør.
- Vi er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken, siger vagtchefen.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Vagtchefen fortæller, at politiet ikke mistænker, at føreren af varevognen har været påvirket af alkohol eller narkotika, og at ingen er anholdt i sagen.
Kvindens pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet