Dommer fængsler bandemedlem for omfattende narkohandel
Et 33-årigt medlem af en bande er blevet varetægtsfængslet for handel med ti kilo kokain og 265 kilo hash. En 35-årig kvinde, der er sigtet for at få del i fortjenesten, blev løsladt af dommeren. (Arkivfoto). Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
En mand og en kvinde er sigtet i en sag om narkohandel. Manden er fængslet, mens kvinden er løsladt.
Et 33-årig bandemedlem er onsdag i et grundlovsforhør i Dommervagten i København blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Han er sigtet for handel med ti kilo kokain og 265 kilo hash.
Det oplyser Københavns Politi på Twitter.
Manden blev anholdt tidligere onsdag.
I sagen blev også en 35-årig kvinde fremstillet i grundlovsforhør. Hun er sigtet for at have nydt godt af en del af den fortjeneste, som manden fik på sin narkohandel. Hun blev dog løsladt af dommeren.
Politiet skriver ikke, hvilken bande manden tilhører, men ifølge Ekstra Bladet er han medlem af NNV. Avisen skriver også, at kvinden er sigtet for at have brugt 420.000 kroner fra narkohandlen.
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan de to stiller sig til sigtelserne.
/ritzau/
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet