Uligheden bør på dagsordenen

Skal regeringen og Folketinget glemme alt om at justere på den kommunale udligning, og i stedet hjemtage udgifterne til de lovbestemte offentlige forsørgelsesydelser og indkomstoverførsler, så de flyttes fra de til tider slunkne kommunale kasser over til staten?

Forslaget er vidtgående, men ganske interessant, for det er netop de lovbundne udgifter, som sender mange kommunale budgetter i knæ, og skiftende regeringer er ikke i årevis lykkedes med at udarbejde en retfærdig kommunal udligning, og det kommende forsøg lykkes nok heller ikke.

Nu stilles alternativet som et borgerforslag af en lokal gruppe borgere fra Lolland Kommune anført af Paw Mistarz fra Maribo, og det fortjener fuld opmærksomhed ikke blot lokalt her i landsdelen, hvor især Lolland Kommune er voldsomt belastet af de sociale ydelser, men i alle landets kommuner, hvor millionerne fosser ud af kommunekasserne.

Når vi som land er i stand til nærmest ud af den blå luft at finde milliarder af kroner til øgede forsvarsudgifter og nødvendig støtte til Ukraines forsvar i Putins krig, burde vi også kunne betale de socioøkonomiske udgifter af en fælles kasse, og det er netop, hvad den lokale gruppe borgere foreslår.

Til Folketidende siger Paw Mistarz, at forslaget går ud på at etablere en særlig ”Danmarkskasse,” og han ser frem til at forslaget opnår så mange stemmer, at debatten kan tages op i Folketinget.

Lang vej til målet

Det kræver 50.000 stemmer på borgerforslag.dk, men der er lang vej til mål, for endnu har forslaget kun fået nogle hundrede stemmer.
Uanset hvad burde ideen med en ”Danmarkskasse” efterprøves af statens økonomer, for som gruppen skriver ”har en førtidspensionist i Nakskov grundlæggende den samme lovbestemte ydelse som en førtidspensionist i Gentofte.”

Forskellen i dag er, at Gentofte har væsentligt flere penge i kommunekassen end Lolland. Finansieringen bør selvfølgelig ikke være afhængig af, hvilken kommune borgeren tilfældigvis bor i.

Flere af landets kommuner har også store økonomiske udfordringer med anbragte og tvangsanbragte børn.

I det senest tilgængelige materiale er der registreret 240 børn og unge anbragt uden for hjemmet i Lolland Kommune. I Guldborgsund er det mellem 200-215 børn og unge. Det er voldsomt tunge poster i kommunernes budgetter.

Det er godt set af den lokale gruppe, at disse udgifter burde kunne dækkes af en fælles kasse, når de er besluttet på højeste plan.

Måske ikke så simpelt

Hvis de sociale ydelser flyttes fra kommunerne til staten, vil det naturligvis få indflydelse på den skat, vi betaler, men når det bliver fordelt på samtlige skatteydere, vil det være mere retfærdigt og være med til at rette op på det skæve Danmark, hvor de rige kommuner bliver rigere og de fattige fattigere.

Regeringen burde på eget initiativ samle den lollandske idé op og ikke afvente resultatet af borgerforslaget.

Hensigten er ikke at fjerne hele ansvaret fra kommunerne. De skal ifølge forslagsstillerne stadig forestå sagsbehandling, opfølgende indsatser og jobindsats i nærområderne. Det er alene de lovbestemte ydelser, der skal afholdes af den fælles ”Danmarkskasse”.

Det kunne være interessant, hvis de lokale kommunale regnedrenge havde tid og kræfter til at lave en beregning på, hvad borgerforslaget ville betyde for budgetterne i Lolland og Guldborgsund Kommuner, men det er måske ikke så simpelt, som det lyder.

Ulighed på dagsordenen

Paw Mistarz, der lægger navn til borgerforslaget sammen med tre andre, er 32 år, bosat i Maribo og ansat som privatrådgiver i Lollands Bank A/S i bankens filial i Nykøbing.

Hvis ikke borgerne på Lolland-Falster skulle støtte borgerforslaget, hvem skal så ?

På sæt og vis burde det forenkle hele systemet, hvis lovbestemte nationale sociale ydelser også blev finansieret nationalt, og under alle omstændigheder vil det påvirke kommunernes økonomiske råderum mærkbart.

Det er vigtigt at få sat uligheden på dagsordenen.